HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

166 Knud A. Larsen talt, er Overensstemmelse med Hensyn til Redskabs- forraad, kan det anses for nogenlunde givet, at disse Bopladser er samtidige. Bopladsen ved Frederiksholm kan saaledes efter dette dateres til Tiden før Litorinahavets sidste store Havstigning, og den er senest blevet opgivet, da Vand­ standen har naaet dens lavest liggende Del. Efter at den er blevet forladt, har Havet fortsat sin Stigning og oversvømmet den helt. En Bekræftelse paa dette er, at alle Redskaberne viser Omdannelse af Flintens Overflade foraarsaget af Havvand. Den lille Gruppe af Redskaber fra yngre Jættestue­ tid og Dolktid er, som tidligere omtalt, i Modsætning til Ertebøllesagerne gennemgaaende upaavirkede af Havvand, og der kan derfor ikke være Tvivl om, at de først kan være blevet aflejret paa Øen, efter at Havet for sidste Gang havde trukket sig tilbage, og et Stykke Tid var gaaet he.n, til det 3—4 cm tykke, be­ skyttende Lag Muld var blevet dannet, som Sagerne er fundet i. Da Redskabsforraadet fra yngre Jættestuetid er me­ get sparsomt, er der ingen Begrundelse for at antage, at Stedet har været fast beboet i denne Periode, vi maa tværtimod kunne drage den Slutning, at Stedet har været benyttet som Fiskeplads og kun er blevet besøgt fra Tid til anden. Helt anderledes er det Billede, vi kan danne os af Forholdene i Dolktid. Da Redskabsforraadet fra denne Periode omfatter, foruden Dolke og Spydspidser, baade Økser, Skive­ skrabere, Tværpile, tandede Spydspidser, Pilespidser, Lerkar og Høstknive, kan der ikke være Tvivl om, at der paa Stedet maa have været en Boplads. Denne Periodes faa Bopladsfund er netop kendetegnet ved et Redskabsforraad af lignende Beskaffenhed. Da