HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Bopladsfund fra Stenalderen paa Frederiksholm i stadig stigende Grad at skylle ind over de Steder, der tidligere var beboet Land. Øresund bryder igen­ nem, og de danske Sunde bliver til. Østersøen, der i Fastlandstiden var en Indsø, bliver nu et Indhav, og lunt salt Havvand trænger ind fra Nord. Det mest al­ mindelige Navn for dette nye, store Hav er „Litorina- havet“, og jeg vil derfor i det følgende benytte dette Navn. Klimaet bliver stadig varmere og mere fugtigt og bevirker, at Fyrreskoven fortrænges af den lyse Egeskov. Medens man tidligere antog en enkelt Hav­ stigning, har moderne geologisk Forskning, bl. a. gen­ nem Undersøgelser i Søborg Mose, vist, at der nu maa regnes med sandsynligvis 4, hvoraf den første naar sit Maksimum omkring ca. 5000 og den sidste ca. 2300 f.v.T. Fundet fra Frederiksholm, der i det følgende nærmere skal omtales, repræsenterer to Bopladsaflej­ ringer begge fra Stenalderen, men adskilt fra hinan­ den ved ca. 800 Aar. Som en Orientering skal jeg der­ for ganske kort tegne et Billede af Stenalderen fra ca. 5000 til dens Ophør ca. 1500 f.v.T. Befolkningen lever i de første 2000 Aar, Tiden 5000—3000, stadig som Fiskere og Jægere, men det lune Havvand giver saa store Muligheder for godt F i­ skeri, at vi af Bopladsernes Beliggenhed kan se, at mange er vandret ud til Kysten og har anlagt deres Bopladser der. Denne nye Kultur kaldes Ertebølle- kulturen, eller Køkkenmøddingkulturen, fordi man flere Steder i Landet kan finde store Køkkenmøddin­ ger sammensat af Skaller fra fortærede Skaldyr, Dy- reknogler og Fiskerester. Baalrester og Redskaber vi­ ser, at man har levet paa sin egen Mødding gennem længere Tid. Enkelte Fund af Skeletter viser ogsaa, at man har begravet de døde her. Hvor der ikke har været Mulighed for at samle Skaldyr, maa vi antage, at man fortrinsvis har levet af Fisk. Hvor dette er