HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Smaastykker 133 mistænkt for at have gjort den for lav. Det er ikke til­ fældet. Heller ikke har stolen som de fleste præste- gaardsgyngestole af lignende type nogensinde haft arm­ læn. For at give ryggen tilstrækkelig styrke er da de to yderste rygpinde kendeligt forstærkede og trukket lidt fremad. Det er ikke nogen dansk stol. Kaptajn Michelsen var i 1820— 21 med korvetten „Najaden“ paa togt i de vestindiske farvande, og det er fra Vestindien, han har hjembragt denne stol. I Vestindien brugtes disse stole almindeligt af negerammerne, de er derfor afpasset efter, at de heri kunde sidde og pusle barnet, og saa var det mest bekvemt med lav sædehøjde og intet armlæn, altsaa funk tionalistisk bestemt, om man vil. Billedophængnin- gen paa væggen i baggrunden er strengt symmetrisk, flere af billederne er tegninger af Gertner i kraftigt pro­ filerede rammer. En datter af marineministeren blev siden gift med toldforvalter v. Spåth i Kolding, og hos deres døtre findes blandt adskillige slægtsklenodier, der værnes med pietet, ogsaa spillebordet, gyngestolen og to af de smaa stole i nyrokoko. Tegningen af stuen, der skyldes en frøken Marie Thomsen, findes i to eksemplarer, af hvilke den ene som gave er kommet til Koldinghusmuseet. Er teg­ ningens kunstneriske værdi maaske ikke allerstørst, er den i kulturh istorisk henseende saa meget mere betyd­ ningsfuld. Den er tegnet sirligt og omhyggeligt og er, hvor den kan kontrolleres, absolut paalidelig i gengivel­ sen. Den har derfor en betydelig kildeværdi ved at vise et københavnsk hjem , specielt et søofficershjem i N y­ boder, i 1840’erne. Sigvard Skov. 2. A f en Politimands Dagbog. Jeg blev ansat i Københavns Politi den 1. Januar 1896. Det gik slet ikke saa let med Ansættelsen, som jeg i Forvejen i min Naivitet havde tænkt mig. Jeg havde fore­ stillet mig, at jeg blot behøvede at henvende mig til en eller anden Embedsmand i Politiet og overfor ham ud­ tale Ønskei om at blive ansat i Københavns Politi, saa vilde det gaa af sig selv. Jeg vidste nemlig, at jeg op­ fyldte de Krav, der stilledes til dem, der søgte Ansæt