HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

128 Charles Christensen var, at denne Murrest havde været en Del af Centralbyg­ ningens Østvæg. Det var jo i Absalons Tid, at man slog om fra Natursten som Bygningsmateriale til Teglsteu. At den ydre Ringmur var Kridtsten og Bygningen inden for var af Tegl, kan ikke vække nogen Forundring. Om den molesterede Mur skriver Magister C. A. Jensen i „Ruinerne under Christiansborg“ 1926, Side 13: „efter Murværkets Karaktér at dømme sikkert af en Bygning fra Absalons eller hans nærmeste Efterfølgeres Tid“.2 H. U. Ramsing havde altsaa Lov til at gaa ud fra denne Mur som Maalenhed i Borganlæggets Centralbygning, der herved bliver ret stor indenfor den fastlagte ydre Kridt­ stensmur, der antages at være rejst som det første Ar­ bejde ved Borgens Anlæg ;i 1167. Bygningerne har haft en Del Sandstensarbejder som Kapitæler, m. m.,‘ der antagelig var udført af skaanske Stenmestre.3 Mur­ værket er sandsynligvis opført af ødanske Folk, da man paa Absalons Virkefelt, Roskilde, Ringsted og Sorø, havde store Teglstensarbejder i Gang. Og Kunsten at brænde Tegl var vel det afgørende, for Henmuring af T eg lste­ nene var ikke saa forskellig fra Arbejdet med Mure af mindre retkantede Brudsten, som paa det Tidspunkt havde været i Brug i over 100 Aar. Ved de første Teglstenskirker sættes der ind med en Rigdom af Enkeltheder i det nye Materiale. Jeg kan ikke dele Ingeniør Marstrands Mening, at man kæmpede sig frem i de første Teglstensbygninger. Og selv om dette kan se ud til at være Tilfældet, tror jeg ikke, at man har sparet paa Formsten og Afveksling ved Teglbygnin­ gen i Absalons Borg; der er jo ogsaa truffet riffelhug­ gede Teglsten i flere Former ved Udgravningerne.4 In­ gen kender de rette Forudsætninger for de gamle Tegl­ stenskirkers T ilblivelse. Afvekslingen i Formerne, som f. Eks. ved P illerne i Sorø, kan have andre for os 2 ) Desværre har Nationalmuseet endnu ikke udsendt nogen sam ­ let Redegørelse for Udgravningen af Københavns Slot. s) Om skaanske Stenhuggeres Arbejder paa Sjæ lland se f. Eks. i „Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og H istorie“, 1943, Side 144, af Charles Christensen. 4) Gengivet i „Vor gam le Hovedstad“, Side 34.