HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890—1900 85 men har aabnet for sine Udøvere: „Cyklende en Aften langs en Flod, mens Træer og oplyste Huse gled mig drømmeagtig forbi, følte jeg mig som en Blomst, der, løsrevet fra sin Plet Jord, føres bort af Vinden og med undrende Øjne ser en hel ny Verden rulle sig op“. Cyklismens Venner var til enhver Tid parate til at forsvare den, hvad der ofte var paakrævet, for den havde mange Fjender. I København ansaa en Mængde Fodgængere Cykli­ sterne for at være farlige for den offentlige Sikkerhed, og Færdselsproblemet var naturligvis ikke blevet mindre, efter at Cyklisterne var kommet til. Cyklepressen opfor­ drede til Stadighed Cyklisterne til at køre forsigtigt og optræde korrekt, ikke blot af Hensyn til de vejfarendes Liv og Lemmer, men ogsaa af Frygt for, at nye Politi­ vedtægter skulde gøre Indskrænkninger i Cyklisternes Frihed.120 I disse Aar, da Cyklismen bredte sig saa stærkt, forstod.Myndighederne jo, at der maatte detaillerede Be­ stemmelser om Cykelkørsel til. Og i en hel Del Færd­ selsulykker var Cyklisterne desværre implicerede eller skyldige. Ogsaa Rytterne stod meget skarpt overfor Cyklisterne. De kunde ikke enes om Ridestierne, hvor Cykling var tilladt efter Politivedtægten, og det kom undertiden til alvorlige Sammenstød. Saaledes fik i 1895 en Grosserer en Dom ved Kriminal- og Politiretten for at have slaaet en Cyklist med Ridepisken.121 Pressen vidste, at Cyklismen altid er godt Stof, og be­ handlede den jævnlig. De forskellige Blades Stilling til Cyklekørslen beroede vel for en stor Del paa, i hvor stor Udstrækning Cyklister var repræsenterede i Redak­ tionerne. Undertiden lod en særlig Begivenhed Cyklismen rykke i Forgrunden som Avisstof. En redaktionel Artikel 120 ) F. Eks. Ct. 1891.35.2, 49.2, 118.1, C. 1898.595.2. 121) Avisen 4. Juli 1895.