HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900 2 1 9 til sidst besluttet kun at tage Købmagergade med, for uden Strøget, hvor Cyklekørsel allerede var forbudt fra 1883. Politidirektøren søgte at yde Retfærdighed til alle Sider: det maa ikke overses, skriver han, „at medens Fortogene er bestemte for de Gaaende, er Kj ørebanen fortrinsvis bestemt for de Kj ørende, og at Fodgæn gere, der begive sig ud paa Kj ørebanen, derfor selv maa vise megen Forsigtighed, men dette er man jevnlig tilbøielig til at glemme her i Kjøbenhavn, paa hvis Kj ørebaner mange Fodgængere bevæge sig med en Sorgløshed, der, samtidig med at den kan udsætte dem selv for Fare, lægger Hindringer i Veien for, at Vogne kunne fremføres med nogenlunde Hurtighed“. Uforsvarlig Cykelkørsel maa søges hæmmet ved Nummereringen. Desuden kunde der „muligen være Anledning til at bestemme, at Cyklenummer og der med følgende Tilladelse til at kjøre Cykle her i Sta den ikke gives til andre end saadanne, der kunne præstere et Bevis udstedt af Sagkyndige, godkj endte af Politiet, for at Vedkommende besidder fornøden Færdighed i at manøvrere en Cykle“. Men da en saa- dan Bestemmelse var fremmed for danske Forhold, vilde Politidirektøren alligevel ikke stille Forslag om den. — To Aar før, 1893, havde Sylvester Hvid i sin „Cycle-Haandbog“ foreslaaet Indførelsen af en saa- dan Cykleprøve406. Det var ikke første Gang, at Spørgsmaalet om Num merering, de fleste danske Cyklisters Rædsel, blev bragt paa Bane fra officiel Side. Slotsgartner Paludan udtalte sig for en Nummerering i Borgerrepræsenta tionen den 29. Oktober 1894, og det samme gjorde i Folketinget den senere Landbrugsminister Alfred 406) S. 51.
15’
Made with FlippingBook