HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890— 1900 2 2 9 passerer en Ridende, holde sig paa denne Bane. Ved Gadehjørner og Skjæringspunkter af flere Færdsels­ linjer er Forbikjørsel bagfra forbudt. Naar Kjørsel omkring Gadehjørner fra den ene Gade ind i den anden foregaar til højre, skal der svinges i kort Bue; sker Omdrejningen til venstre, skal der svinges i lang Bue. 7. Der maa ikke kjøres imod eller ind i Troppe­ afdelinger, Ligtog eller andre Processioner, men den Cyklekjørende har at-vige af Vejen for disse. Lige­ ledes skal der viges af Vejen for Brandvæsenets Kjø- retøjer. 8. Tomme Cykler maa ikke medføres under Kjørsien. Al Kapkjørsel er forbudt. Øvelseskjørsel er kun tilladt paa ubefærdede Steder. 9. I Tilfælde af Paakjørsel skal den Cyklekjørende standse og paa Forlangende opgive Navn, Stilling og Bopæl. — Be­ stemmelserne i Politivedtægtens § 34, sidste Stykke, og i § 41, sidste Stykke427, ophæves. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab“. Kort efter de nye Bestemmelsers Ikrafttræden kom Cyclestiforeningen til Verden. Dens Stifter og Sjælen i den var daværende Overretssagfører Ulf Hansen. Foreningen arbejdede især paa at skaffe Cyklestier fra København ud ad Hovedvejene; om fornødent anlagde den dem selv, skønt den ikke havde mange Medlemmer og ikke var velhavende428. I disse samme Aar lagde man i Kommunen Planer for store Gadearbejder, og da København netop nu 427) „Kjørsel med Velocipeder og lignende Befordringsm idler er kun tillad t paa Kjørebane og R idesti, derimod ikke paa Fortov eller Gangsti. Saadan Kjørsel skal foregaa med fornøden Forsig­ tighed og er forbudt i de i § 16 Punkt 1 nævnte Gader“ og „Naar Heste ... benyttes for Kane, Slæde, Sporvogn eller Vogne ..., skulle de være forsynede med forsvarlige Bjælder eller Klokker ... — Det samme gjælder Velocipeder og lignende Befordringsm idler“. « s ) C. 1896.526.1, 567.2, 618.2, 1897.252.1, 254.2, 289.1, 1898.140.2.