591976931

Den Russiske Orthodokse Alexander-Newsky Kirke i København.

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK <0°>. V5 fUiXftMOiM. * fsfct&sUu fcfUxUx

/ /W -h d s jU l ! kjLB]AJ~c{

B eliggende i en af Københavns fornemste Gader tiltrækker den Russiske Orthodokse Alexander? Newsky Kirke sig de Forbigaaendes Opmærksomhed, dels ved sin originale Arkitektur og især ved sine tre forgyldte Løgkupler kronet af massive gyldne Kors med nedhængende Kæder. Allerede længe havde der været en russisk Kirke i København, men den havde haft til Huse i en dansk Privatmands Ejendom. Den danske Kongedatter, Prinsesse Dagmar, som i Aaret 1866 ved sin Formæling med Storfyrst?Tron? følgeren Alexander Alexandrowitch var gaaet over til den russiske Statskirke, havde ved sine hyppige Besøg i Danmark ofte næret Ønsket om at se ef værdigt og selvstændigt Gudshus i København og mindedes tit Kong Davids Ord: »Se, jeg bor i et Cederhus, og Guds Ark bor under Tæpper« (2. Samuel Kap. 7V Vers 2). Storfyrsten delte sin elskede Hustrus Ønsker og ventede blot paa en gunstig Lejlighed for at rejse en Bygning til Guds Ære. Men Virkelighedsgøreisen af deres Hensigt lod længe vente paa sig. 1

Det havde i sin Tid ikke behaget HERREN at vel? signe David til Bygningen af Templet, da han havde udgydt megen Blod paa Jorden og ført store Krige. »Der vil blive født Dig en Søn«, sagde HERREN til David gennem Profeten Nathan, »Han vil være en Fredens Mand. Ham vil jeg give Fred for alle Fjen? der, og han vil bygge Huset til mit Navns Ære«. Ogsaa nu blev det først muligt at bygge Kirken i København efter Alexander d. IITs Ironbestigelse, Kejseren, hvem Historien har givet Tilnavnet »Freds? stifteren«. I Aaret 1881 erhvervede den Russiske Regering en mindre Grund i Bredgade og bevilligede et Beløb paa Rubler 300.000.—, hvortil kom et Beløb paa Rubler 70.000.— fra Kejser Alexanders Privatkasse. I 1883 stod Kirken færdig, bygget af røde, dan? ske Mursten og Granit og Skiferdækket efter D. J. Grimms Tegning, Prof. ved St. Petersborgs Kunst? akademi. Indvielsen blev foretaget til Ære for den Hellige Orthodokse Storfyrste Alexander Newsky af Ærkeprovst J. L. Janycheff, Rektor for St. Petersborgs Gejstlige Akademi (der havde undervist Prinsesse Dagmar i den Russisk?Orthodokse Lære og senere var hendes Skriftefader), assisteret af Kirkeforstande? ren Provst Wolobuew og Jermonach Mitrofanow fra Alexander?Newsky Klosteret. Højtideligheden over? væredes af Kejser Alexander d. III, Kejserinde Maria Feodorowna, Storfyrsttronfølgeren Nikolaj Alexandro? witch, Storfyrst Georg Alexandrowitch, Storfyrstinde 2

Xenia Alexandrowna, Kong Christian d. IX, Kongen og Dronningen af Grækenland og den kgl. Familie. Denne pragtfulde og monumentale Bygning maa regnes til Københavns Seværdigheder. Desværre taber den meget derved, at den nu ligger indeklemt meb lem høje Bygninger, hvorved Præstens, Diakonens og Kustodens Beboelseslejligheder i nederste Etage er temmelig mørke. Det var ogsaa blevet overset, at man blev nødt til at bygge Kirken med Alteret mod Vest og ikke mod Øst, som det ellers er Kutyme. Der fortælles, at Kejser Alexander havde udset en anden, ganske ubebygget Grund, der, hvor den engeb ske Kirke nu ligger, og var meget utilfreds med den købte. Paa Forsiden, under Kuplerne, findes en lille Fors dybning, hvor et Billede af AlexandersNewsky er indsat under Glas. Det er malet af Prof. Bronnikoff paa en Lavaplade. Et Stykke længere nede ligger »Klokketaarnet«, hvor seks afstemte Klokker er ops hængt. Deres samlede Vægt er 640 Kilo, og den størs ste af dem vejer 288 Kilo. Disse Klokkers Klang, der efter russisk Skik og Brug griber ind i hinanden, tils trækker sig, som man ofte vil have Lejlighed til at bemærke, de Forbipasserendes Opmærksomhed. Ofte staar mange Mennesker foran Kirken og lytter inters esseret, mens Klokkerne toner. Det egentlige Kirkerum ligger i øverste Stokværk, hvortil en Marmortrappe i gammelrussisk Stil fører op fra Gaden. 4

I Modsætning til Beboelsesrummene nedenunder er Kirken selv fuld af Lys og er af en vidunderlig, beroligende Virkning. De store, brogede Vinduer, der ligger temmelig højt over Gulvet, skærmer Blikket for alt udenfor liggende, og man føler sig, efter at have betraadt Rummet, fuldkommen lukket ude fra Verdenslarmen. Kun meget dæmpet naar Gadelarmen ens Øre. Væggenes Udsmykning er udført i byzyantisk Stil af Maleren Ficher. Marmormozaik*Gulvet er kun halvt bedækket af Tæpper. Fra Midten af Loftet hænger en massiv, pragtfuldt forarbejdet Bronzelysekrone ned, en Gave fra Kejser Alexander d. III. Alteret og For« højningen for^n Altervæggen ligger tre Trin højere end Kirkegulvet. Ikonostasen er udskaaret i amerikansk Nøddetræ af den Petersborgske Fabrikant Schrøder. Men særlig bemærkelsesværdige er Malerierne. Alle Helgenbillederne paa Ikonostasen er Arbejder af Prof. Bronnikow. Det er ikke udprægede Helgenansigter, saaledes som vi kender dem fra Vasnetzoff, Nesterow og andre Mestre, nej, det er rent menneskelige, men vidunderskønne og rene Ansigter, der straaler En i Møde. Om hvert enkelt af disse Malerier vilde det være ørkesløst at tale, det ene smukkere end det andet. Men uvilkaarligt rejser sig det Spørgsmaal i Beskue* ren: Var Mennesket mon ikke saaledes før Synde* faldet, og skulde Mennesket ikke have været saale* des efter Skaberens Mening? Ikke til Bøn i almindelig Forstand, men til Sam* 6

tale Sjæl i Sjæl opfordrer disse evig?forklarede, til Jorden nedstegne Salige. Ved Beskuelsen bliver Sjæ? len opvarmet, synes at løsrive sig fra sit jordiske Hyl? ster, hæve sig og flyve bort i Uendeligheden ombøl? get af Straaleglans og »man tror, man græder, og man føler sig saa let, saa let«. Løfter man Blikket derhen, hvorfra den hellige Naade udstrømmer, vil Ens Opmærksomhed blive til? trukket af det dybtfølte Maleri af Bronnokoff: »Kri? stus lægger Stormen«, der indrammet i en tynd Guld? ramme hænger paa Alterets Bagvæg og rager et Stykke op over Ikonostasen. Vi tager næppe fejl, naar vi siger, at dette Billede netop skildrer vor egen Stilling, saaledes som vi om? tumles af Livets utæmmelige Bølger. Især kan de rus? siske Emigranter i dette Billede se lige som et Profeti. Og sandt nok. I Aaret 1924 anerkendte Danmark S. S. U. R. »de jure«, og det foranledigede den her? værende Sovjetlegation til at fordre Helligdommen ud? leveret. En Proces blev Følgen. Ved første og anden Instans blev Sagen tabt. Det var en tung Prøvelses? tid for den russiske Koloni. De Orthodoks?Kristnes Baad var omgivet af Gudløshedens mægtige og fraa? dende Bølger, som hvert Øjeblik truede med at op? sluge alle de ombordværende. Nu kan man med Sik? kerhed sige, at alle, for hvem den kristelige Kirke har Interesse, med Angst havde Blikket henvendt paa Københavns Menighed. Da Fjendens Angreb var paa det højeste, fandt Menighedens Medlemmer kun Trøst

8

i deres Kirke. Uvilkaarligt dukker dristige og dog fromme Sammenligninger op i Tankerne. Der ser man Galilæer?Havets rasende Bølger tumle med den lille Baad med HERRENS Disciple. De erfarne Fiskere synes allerede udmattede. Deres Kunst synes forgæves, hvor alle Love er ophævede, og hvor alt kun gaar ud paa Ødelæggelse og Tilintetgørelse. Man spørger uvilkaar? ligt: »Hvorfor? Hvad Glæde kan Havet finde iden lille Baads Undergang?« Man ser Disciplenes Angst, men samtidigt er deres bønfaldende Blikke rettede paa Frelserens majestætiske, hvidklædte Skikkelse, der træder skarpt frem fra Billedets mørke og taagede Baggrund. En ganske lignende Episode, selv i de mindste Enkeltheder, gennemlevede den københavnske Menig? hed. »Frels os Herre, vi forgaar«, raabte hver og en i sin Kvide. Og hvor mange Iaarer blev fældet, hvor mange Sukke udstødt? Men de Kristne vidste, at HERREN havde tæmmet Stormen og frelst sine Disciple — og saaledes gik det ogsaa her. De gudløses Haand fik ikke fat i Kirken. Samme Tanker bliver vækket til Live ved Besku? elsen af et andet Billede: »Kristi Vandring paa Bøl? gerne«, malet af Bogoliuboff og som hænger, set fra Indgangen, paa den højre Væg. »Kom, Du Kristen? menneske, til Mig og frygt ikke, thi Jeg er hos Dig«, saaledes synes dette Billede at ville sige. Og sandt nok, næppe var Petrus begyndt at synke og anraabe om Hjælp, før Herren rakte ham sin almægtige Haand 10

til Frelse. Uden den himmelske Bistand kan intet Menneske leve. Saaledes var det ogsaa med Køben? havns Kirkens Skytshelgen, den Hellige Storfyrst Alexander?Newsky; hvorfra fik han Styrke til at mod? staa sit Lands utallige Fjender? Uden Tvivl takket være den himmelske Hjælp, som han altid bestræbte sig for at være værdig. Som Illustrationer dertil tje? ner de to Vægmalerier, udført af Kunstneren Kram? skoy. Paa det ene, til venstre, er Alexander?Newsky fremstillet i Bøn i Sophie Kirken i Nowgorod sam? men med sin Hær før Slaget ved Neva; paa det andet, til højre, er den Scene foreviget, da Alexander? Newsky afslutter sin verdslige Løbebane ved at mod? tage Bodsskjorten i Klostret Feodorow ved den lille By Wolschsk. Der maa endnu siges et Par Ord om et Helgen? billede, hvis Historie er bemærkelsesværdig. Som bekendt blev det russiske Krigsskib »Pallada« torpederet under Verdenskrigen af en tysk Under? vandsbaad. Ingen af Mandskabet blev frelst, Havets Dyb opslugte dem alle. Men efter nogen Tids For? løb dukkede det »Pallada« tilhørende, paa Træ malede og i Sølv indfattede Helgenbillede af St. Nikolaus op fra Dybet. Dette Helgenbillede fik Klosterabbed Antonius (senere Biskop) af en af Flaadens Præster og overgav det til Kirken i København, da han for nogle Aar siden var dens Præst. Af Kirkegodset fortjener særlig Opmærksomhed det massive, sølvforgyldte og emaillerede Alterkors, 12

og det med Perler og Guld kunstfærdigt broderede AlterkalkklæJe, en Gave fra Kejser Alexander d. III, Kirkekarrene og den hellige »Plaschtanitza« (Klædet paa hvilket Kristi Gravlæggelse er afbildet). Det sid* ste er en Gave fra fhv, kejserlig Hofmester Netchaiews Maltzew. Alexander Newsky Kirken i København er især dyrebar for alle Russere, da der til den er knyttet Erindringen om vor uforglemmelige Kejserinde Maria Feodorowna. Næsten hver Helligdag besøgte Kejsers inden, naar hun var her i Landet, sin Kirke. Her kunde alle Russere træde frem og hilse paa hende. Stolen, paa hvilken hun saa ugerne satte sig, staar der endnu. Dertil maa bemærkes, at Kejserinden lod den polstrede Lænestol fjærne, der var tiltænkt hende, og heller ikke vildt gøre Brug af en forgyldt Stol inden Gudstjenesten, men benyttede en ganske aimins delig Wienerstol. I et Hjørne, \ed den højre Korfløj, staar et Helgenskrin af Mahognytræ, skænket af Oberst Kulikowsky (Storfyrstinde Olga Alexandrownas Ges mal), i hvilket opbevares nogle Helgenbilleder, foran hvilke den højsalige Kejserinde plejede at forrette sin Andagt; over Skrinet hænger en kunstnerisk forars bejdet, brændende Kirkelampe (Lampada), en Gave fra de russiske Emigranter. I den underste Afdeling af Skrinet opbevares forskellige Ting, der har Tils knytning til Erindringen om Kejserinden, blandt disse et Album med Avisudklip, som omhandler forskels lige Begivenheder i Kejserindens Liv og interessante

14

Epoker i Menighedens Historie, samlede og sammen; stillede af Hofjægermester, Lensbaron Nikolai Gers; Indtil Revolutionens Udbrud blev Saavel Kirken som allé ved den ansatte underholdt af den russiske Regering; derefter overtog den russiske Menighed, der hovedsageligt er sammensat af Emigranter og som, medregnet Kvinder og Børn, tæller ca. 300 Men; nesker, denne Opgave. Men grundet paa det ringe Antal og Medlemmernes smaa Kaar, overstiger denne Opgave deres Kræfter. Indtil nu er det dog lykke; des at klare sig igennem, takket være varmhjertede Menneskers Bistand, som — det give Gud — stadig maa findes. I hvert Fald er det yderst nødvendigt og ønskeligt at bevare dette sjældne Mindesmærke, hvis Grundlægger Kejserinde Maria Feodorowna maa reg; nes for at. være. Til Slut maa endnu bemærkes, at den Russiske Orthodokse Kirkemenighed i København er blevet anerkendt af Hans Majestæt Kongen af Danmark, der ogsaa har bekræftet de ved Kirken ansatte i deres Embeder, saaledes, at Provsten har en CivibEmbeds; mands Rettigheder, hvilket er af aller største Vigtig; hed under de nuværende Forhold. dorff.

MENIGHEDSRAADET

15

Made with FlippingBook flipbook maker