HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

141

København under Belejringen 1807.

med hvad Effekter de kunde føre med sig; men derved vare mange Huse i Byen efterladte tomm e for Mennesker, og naar en Bombe faldt i et Hus, var ingen der, som straks kunde slukke Ilden, da man i de Huse, hvor Folk vare aarvaagne og ikke lod Modet falde, for det m este straks fik Ilden slukket, hvilket skete i m it Hus 3 eller 4 Gange. Det forskrækkeligste var, da Frue Kirke med om liggende Gader, og da Tømm er­ pladsen brændte; denne sidste Ild kostede os og mange Men­ nesker, da man paa samm e T id attaqverede Bysensteens Lunette og det til T ømm erpladsens Beskyttelse anlagte Batteri, som blev forsvaret med m ageløs Kækhed og Mod; men efterat den kom ­ manderende Officer, Kaptejn Restorf, en udmærket brav Sol­ dat, og mange a f hans Folk, hvoriblandt 12 eller 16 af Kongens Livjægerkorps, vare skudte, maatte vi evacuere bemeldte Bat­ teri og fornagle Kanonerne. Derved sattes Fjenden i Stand til at etablere sine Batterier saaledes, at han kunde beskyde Kri- stianshavn, Tøjhuset, Laboratorium og Flaaden. Man forsøgte næste Morgen (thi forbem eldte Attaqve skete om Natten, blot med Kanoner og Granater) atetablere bemeldte Batteri ved Tømm erpladsen, men Fjendens Ild var saa stærk, at det blev os umuligt. Im idlertid var alt Tømm eret opbrændt, men der stod endnu paa T ømm erpladsen et Par Tusind Favne Brænde, hvori et Par Gange var gaaet Ild, som man dog havde faaet slukket. Nu var E lendigheden større paa Kristianshavn end noget Steds; man Hyttede til Amager, hvor man dog frygtede for en Landgang; der var Huse paa Kristianshavn, hvori der laa 150 til 200 Mennesker, m est Kvinder og Børn; hvor de saa en Officer, kastede de sig til hans Fødder, raabte om Hjælp og bad om et T ilflugtssted, andre skreg ud af V induerne: Vil man da ikke overgive sig? Im idlertid greb Luerne alt mere og mere om sig. Voldene vare besatte, men hvorledes? Man havde aldeles ikke kunnet besæ tte Udenværkerne. I hver Rave­ lin 100 Mand, i 3 eller 4 Placed’Armes 100 Mand i hvert, de farligste Steder iF au ssebrayerne hvert med 150 Mand. Det højeste, vi kunde m ønstre paa nogen Ravelin, var 400 Mand, hvoraf Halvparten Borgere. Ingen R eserve, thi hvor skulde den tages fra? Naar nu Fjenden, efter først at have dirigeret alle sine Bomber og Granater mod Volden i Steden for im od Byen, havde forvoldt nogen K onfusion og kvæstet mange, havde storm et Byen, kunde man ingensteds have opponeret ham no­ gen Masse, og det vilde dog naturligvis have været med stærke Kolonner, at han havde angrebet os, og desuden vilde han have