HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

143

København under Belejringen 1807.

nesker, som under d isse u lyksalige Om stændigheder reddede Livet, naar med den største Del af Byen tillige den største Del af vore L evnedsm idler var opbrændte? Maatte ikke Hungers­ nød være uundgaaelig? D esuden, vilde ikke Fjenden, hvis Hensigt, at bem estre sig vor F laade, var bleven tilintetgjort, have hævnet sig over dette disapproachm ent [!], og kunde man have ventet nogen Slags Kapitulation? To Ting maa anses som afgjort for enhver, som vil overtydes: at vi ikke kunde gøre længere Modstand uden at opofre a lt , og at vi ved at opofre alt, end ikke reddede vor Flaade. Og nu dømm e man os! Tre eller fire engelske Generaler sagde til mig igaar: »Your line o f defence bjr sea w as inattaccable and impreg- nable, I defy anv man to force it; you m ight as w ell put your hand into the fire«. De tale med den højeste Beundring 0111 vore Søofficerer, isæ r om vore Kanonerbaade, ingen Mand i Verden kan slaas bedre, siger de. I samm e Tone taler de om vort Artilleri, ligesom de overalt lader vort Mod og vor Ferm itet vederfares Ret. Ved vor sidste Sortie for at recog- noscere C lassens Hauge og drive Fjenden derud, havde de tabt en Del Mennesker, og ligesom paa vor Side General P e y m a n n fik et Musketskud gennem den venstre Læg, blev den engelske General Sir David Baird to Gange saaret; den første, en Musket­ kugle, strejfede den ene Side af Brystet, og en anden Kugle knuste ham Mellemfingeren paa den ene Haand. Vores Folk gjorde deres Sager m eget godt den Dag, især vore Volontærer, Kongens L ivjægerkorps, som af de Engelske kaldes O f f ic e r s - K o r p s e t; jeg saa d isse raske unge Mænd, ligesom de havde bragt en af deres saarede Kammerater til en Vogn for at køre til Byen, lade deres Riffel og ile tilbage i Ilden. H ighlænderne har været meget forbitrede paa dem, fordi de skød mange af deres. At vi m edens denne Belejring har set mange rørende Sce­ ner, behøver jeg ikke at sige. Under det stærkeste Bombarde­ ment bragte Konerne Mad og Drikke op paa Volden til deres Mænd, de arm erede Borgere og det borgerlige Artilleri, hvilket sidste er et m eget respektabelt Korps. Siden Kapitulationen har de Engelske vist sig moderate og intet ubehageligt er pas­ seret, men i H enseende til vor Marine er Sir Hom e Popham umæ ttelig; han tager alt. Det er et forskrækkeligt Menneske. De engelske Generaler, især Lord Cathcart, er høflige Mænd, som synes at beklage vor Stilling, og som næppe bifalder den os paaførte Krig.