HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

27

Københavns Vækst og Udvidelse.

saadant Omfang, at kun en Sjettedel af dem, der tog Borgerskab i Byen, var indfødte Københavnere, de fem Sjettedele indvandrede. Saa hurtigt fyldte de fremmede op paa de tomme Pladser, at Byen i 1728 ikke blot havde naaet sit tidligere høje Folketal, men endogsaa overskredet det med en halv Snes Tusinde. I 1769 afholdtes den første Folketælling i Danmark, og København kunde da opvise et Indbyggerantal af 92.571. Ju st ved det nye Aarhundredes Begyndelse over­ skred Tallet det første Hundredetusinde; Folketællingen d. 1. Febr. 1801 viste for København et Indbyggerantal af 100.975. Grundlaget for Byens Vækst var stadig den store H a n d e l, som Beliggenheden ved Sundet og den gode Havn fremkaldte. Byen vedblev, som i Absalons Tid, at være »Købmændenes alfare Havn«. I en gammel Be­ skrivelse over Danmark fra 1591 siges det, at Køben­ havn drev en stærk Handel med Korn, Brænde, Voks, Tjære og andet, som udførtes til alle Kystlande lige fra Rusland til Spanien. Og nogle Aar senere giver en lybsk Rejsende, Herman von Zesterllet, der besøgte København i Aaret 1600, et malende Billede af Skibenes, som det forekom ham, endeløse Tog gennem Sundet ved Dan­ marks Hovedstad: »Nær ved Havnen er en Stendæmning, som stræk­ ker sig fra Strandbredden langt ud til Dybet, den kal­ des Set. Anna Bro, og her er det meget bekvemt at bade sig. Her stod vi og saa paa den utrolige Mængde af forbisejlende Skibe. Uagtet de tydelig nok gik for fulde Sejl, saa kom det os dog i Førstningen næsten for, som vi ikke ret vidste, om de stod stille eller gled frem, saa jævnt og uophørligt kom der nye Fartøjer i samme Sted og Stilling som de forrige, og altid var der lige mange;

Made with