HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

39

Københavns Vækst og Udvidelse.

og Træerne omhuggedes indtil Søerne og omtrent til Vesterbros Torv. Hvad der laa længere ude naaede man ikke at laa raseret. Som Boplads for Byens Befolkning var Demarka­ tionsterrænet altsaa omtrent værdiløst. Men Køben­ havns Betydning som Fæstning blev jo ringere og rin­ gere; efter 1807 var den gamle Voldlinie i Virkeligheden opgivet, og det gjaldt nu kun om at faa den endelige Indrømmelse heraf slaaet fast og dermed Dødsdommen afsagt over de gamle Fæstningsværker. I 1852 gjordes det første Skridt hertil. D em a r k a ­ t i o n s l i n i e n blev trukket tilbage fra Falkoneralléen og Jagtvejen til Søerne. Det betød altsaa, at hele Terrænet uden for Søerne blev overladt til fri Bebyggelse. Nu blev der Travlhed ude paa Broerne. Alle de fornemme Lystgaarde derude: Ravnsborg, Blaagaard, Solitude, Rolighed, Forhaabningsholm og hvad de nu alle hed, blev jævnede ined Jorden lige saa vel som Blegmændenes og Markmændenes Smaahytter. De lange Alléer og de gamle Haver faldt for Øksen, og Forstads­ kvarterernes graa og triste Stenørkener bredte sig, hvor før de grønne Kroner bølgede, — det var »Rosengaar- dens« Saga endnu en Gang. Der var ikke Tid til at tage æsthetiske Hensyn, knap nok hygiejniske; thi Men­ neskemasserne pressede paa, og der var Penge at tjene for Grundejere og Spekulanter. Hver Dag, der gik hen, før Lejekasernen stod færdig, betød en Formindskelse i Gevinsten. Saaledes opstod de triste, ensformige Side­ gader paa Nørre- og Vesterbro, som vor Tid ikke ret gerne vil kendes ved, og som man nu bagefter og med store Pengeanvendelser søger saa vidt muligt at bøde en Smule paa. Østerbro kom førgt senere med i Bygge­ spekulationen, og dens Bebyggelse fik derfor ogsaa et noget andet Præg. Men det var endnu kun uden for Søerne, der maatte