HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

41

Københavns Vækst og Udvidelse.

hvilke Kapitaler der var tjent ved Frigørelsen af Grun­ dene uden for Søerne, og havde ikke Lyst til endnu en Gang at forære en saadan Gave bort til nogle enkelte Grundejere. Regeringen forelagde derfor i 1860 et Lov­ forslag om, at Staten skulde overtage alle Ejendommene paa den tilbageværende Del af Demarkationsterrænet til de gamle Priser, og derpaa selv realisere Arealerne, naar Fæstningsservituten var faldet bort. Forslaget blev ved­ taget i Landstinget, men strandede i Folketinget. Nogle Aar senere forsøgte da Regeringen at naa det samme Maal ad en anden Vej; dens nye Forslag gik ud paa, at de private Ejere vel beholdt deres Jorder, men med Forpligtelse til at afgive Halvdelen af den Værdistigning, der vilde indtræde, naar Servituten faldt bort, til Stats­ kassen. I denne Skikkelse blev Forslaget vedtaget i 1867. Efter Vurdering fastsattes Værdistigningen for samtlige pri­ vate Ejendomme mellem Fæstningen og Søerne til noget over 4 Millioner Kroner, hvoraf Staten altsaa fik godt 2 Millioner som sin Part. Saaledes kunde nu endelig hele Fæstningsterrænet bebygges, og i Løbet af faa Aar skød de nye Vold- k v a r t e r e r op af Jorden. Den første Rygning derude var Kommuneskolen i Nansensgade, der blev opført 1869. Selve Fæstningsværkerne overdroges i 1870 til Køben­ havns Kommune, og Sløjfningen af dem blev paabegyndt i 1872. I den Linie, hvor de gamle Volde og Grave strakte sig, ligger nu en Række Parkanlæg, afvekslende med Reboelseskvarterer og offentlige Rygninger. Færd­ selens Hovedaarer strækker sig nu uden nogen Hindring fra Ryens Hjerte til de yderste Forstæder; og de tre Søer, som engang dannede Bymarkens Grænse, ligger nu midt inde i den sammenhængende By. Folketallets vældige Stigning viser, at Udvidelsen var nødvendig og uopsættelig. Som nævnt havde Byen i 1840 kun 120.000 Indbyggere, i 1860 155.000. Men i