HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

606

En jødisk Ægteskabssag.

Staa. Mette maatte paany gribe ind med en Ansøgning til Kongen for at komme over det døde Punkt. Hun har nu opgivet Manden; alle de Domme og, Arrestordrer, hun ha r erhvervet over ham, nytter hende jo intet, — hun kan ikke leve af, at Manden sidder arresteret, siger hun selv i den nye Ansøgning til Kon­ gen. Det er derfor Svigerfaderen, hun nu vil have fat paa. Siden hun blev gift, har hun for at leve maattet gøre en Gæld af 300 R d lr.; dem beder hun nu om, at Svigerfaderen maa blive tilpligtet at udbetale hende, lige­ som at han for Fremtiden sammen med Sønnen maa tilpligtes at forsørge hende med de 9 $ ugentlig efter Magistratens Decretum. For første Gang tager nu Isae Magnus til Genmæle mod sin Kones Beskyldninger. Ogsaa han sendte en Klage til Kongen, hvori han nok saa dristig gav det Udseende af, at det var hende, som efter deres Bryllup ikke vilde være hos ham. Og da han nu var kommen her til Staden og lejede sig Værelser, »vilde hun ej hel­ ler komme til ham, men i den Sted ha r ladet ham a r­ restere« : »A llernaadigste Konge! Nu har jeg saaledes siddet i Ar­ rest siden d. 21. N ovem ber og ingen Forflegning l'aaet, som Arrestanter dog efter D eres Kongl. Majts. Lov bør at nyde, og er m ig sagt a f Magistraten, at jeg selv skal forsørge m ig i Ar­ resten, hvorudover jeg er foraarsaget at klage m in store Nød for D eres Kongl. Majt. og udi alt vente en naadig Forandring, saasom jeg stakkels Menneske h er lider stor Nød af Hunger og Kuld og er forladt af alle m ine Venner, ja af min Hustru selv, som ikke engang har v illet se til mig, m indre forsyn e m ig med det ringeste. Og dette lider jeg alt, for jeg ej kan stille Kaution for m in P erson s T ilsted eb livelse, da jeg dog godvillig er komm en h id og gerne v il forb live her, om Gud og Lykken her vil unde m ig m it nødtørftige Ophold; thi ellers maa jeg søge det paa andre Steder, og bør hun som en Hustru da jo at følge m ig og skikke sig i Medgang og Modgang med mig, som hun dog ikke vil. Ja ikke engang efter vort B ryllup, da