HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

607

En jødisk Ægteskabssag.

jeg dog forblev her i Byen nogen T id efter, kom hun til mig, m ens forblev i sin T jeneste, og siden den T id har hun tjent paa sin Side og jeg paa min, som vi begge vare fattige og ikke havde noget at sidde eller ligge paa. Af alt dette vilde da Deres Kongl. Majt. allernaadigst behage at fornemm e, at bem eldte min Hustrus Ansøgning ikke har sigtet saa meget til at have mig h o s sig, som til at faa Penge a f min gam le Fader, som hun og urettelig har beskyld t og foranklaget, derfor jeg allerunderda­ nigst beder D eres Kongl. Majt. allernaadigst ville forskaane og befri m ig for bendes haarde Attentat og Medhandling, og saa- frem t hun ej vil flytte til mig, at m ig da allernaadigst blive tilladt at søge mit Brød, hvor Gud det for mig har beskjæret.« Man sporer gamle Magnus Gabriels Finger i denne Skrivelse. Han bøjer sig for Loven, men han værger først og fremmest sil Pengeskrin. Svigerdatteren skal ingen Penge faa af ham. For at slippe for de ugentlige Udbetalinger lod han først Sønnen gaa i Arrest. Da dette nu ikke synes at hjælpe længer, maa Sønnen yder­ ligere ofres, — han maa erklære sig villig til det, som var ham værre end Arresten, til at leve sammen med sin Hustru. Magnus Gabriel opnaar ganske rigtig ved denne Manøvre at slaa Vaabnene ud af Haanden paa sin Svi­ gerdatter. Naar begge Ægtefællerne erklærer, at de selv intet andet ønsker end at leve sammen som Ægtefolk bør, kunde Kancelliet ikke tage Parti i den Sag. Det nøjedes derfor med at sende Magistraten Ordre til at forlige Ægtefællerne i Mindelighed, og hvis dette ikke lykkedes, da at dømme dem imellem. Magistraten begyndte at mægle, men naturligvis til ingen Nytte, thi i Virkeligheden ønskede ingen af Par­ terne at begynde paa et ægteskabeligt Samliv. For Mette Lazaridatter stod Sagen dog nu ikke saa godt som tid­ ligere, og under Følelsen heraf synes hun at have tabt Ligevægten og at have forsøgt paa at tage sig selv til Rette. Sammen med en »Baadsmand« trængte hun sig