HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

56

Fra 1807.

ende. Jeg gav Politiemesteren skriftlig Erklæring, der, kunde jeg see, behagede ham meget. — I min Nød for at faa en Vogn, til at transportere Senge og Sengeklæder, faldt denne Forhandling med Politiemester mig ind, og jeg besluttede at henvende mig til ham, med Bøn 0111 Hielp. Saasnart han hørte hvad jeg ønskede, vinkede han af en Politiebetient, og sagde ham : Følg med Lieu- tenanten, tag den første Arbeidsvogn Du møder paa Ga­ den, befal Kudsken, at tage Læs paa for Lieutenanten og at transportere det til Amager. Saadant skete, og jeg indlogerede min Familie, i det første Huus paa liøire Haand uden for Bommen, da jeg hændelsesvis, en Nat, jeg havde Piquetvagten paa Amager, var bleven bekiendt med dets Eier. — Jeg gik nu til Byen igien, og fik min Stedmoder og mine Sødskende, ligeledes transporterede, og disse kom til at boe ved Siden af os. Om Dagen mellem 2den og 3die Bombardements­ nat, havde jeg overvældet af Træthed just kastet mig paa min Feldseng der stod i mit Telt i Philosopligangen — thi der stod vor Leier — hvorfra jeg kunde see hen ad hele dens Længde, da jeg saa en fiern Skildvagt, pludse­ lig kaste sig til Jorden. Uden at tøve et Øieblik kastede jeg mig og ud af min Sæng, ned paa Jorden. I dette Øieblik passerede en Granat langs ad Philosopligangen, slog nogle Grene ned, tørnede mod Hiørnehuset af nye Kongensgade, og i det den dannede en Vinkel, tørnede den mod Stenbroen, hvorover man fra denne Gade gaaer ind i Philosopligangen, slog — som endnu kan sees — et Stykke ud af Broens Side for Neden, og faldt i den dybe Grøft, hvor den i Vandet slukkedes og snart blev opdragen. — Jeg kom saaledes ikke til at sove og gik den 3die Nat, uden mindste Søvn, imøde. At vaage to Nætter og Dage, gaar endnu an; men i det tredie Døgn er Søvnen næsten uimodstaaelig. Ogsaa var jeg den tredie Nat saa udmattet, at naar jeg lænede mig til et

Made with