HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

58

Fra 1807.

aldrig. Den Tredie, Flemming passerede en af Nætterne langs ad Volden, men han befattede sig ei med Jorden, da det der foruroeligede ham var i Høiden, nemlig Bom­ berne. Han var bleg og hans Gang var vaklende. Jeg taler ei om vor, Landværnets Commendeur, Gen: Val- tersdorff, thi til ham ha r jeg aldeles intet seet. — Deri­ mod kom den hæderværdige Biskop Balle til os, og stræbte med Beligionens og Pligtens Stemme, at forbe­ rede og styrke os, og da han maaske bemærkede, at jeg viste ham mere Opmærksomhed end Andre, saa indlod han sig ofte med mig, og endskiøndt jeg følte, at jeg, uden al Paamindelse, vilde giøre hvad der paalaa mig, kunde jeg dog ei andet end høre paa ham med Agtelse og Ærbødighed, da han stod for mig som en sand Apostel. Jeg var den Første der, efter at Portene vare gien- aabnede, passerede Strandveien, da min Bataillons-Chef Kammerherre Schrøderse tillod mig, at ile hiem for at see hvordan Alt stod til der, og jeg brugte mine Been saa godt, at jeg i m indre en F /sT im e indtraf paa Strand­ møllen til stor Glæde for min Fader. Da jeg nogen Tid efter igien maatte til Byen for at giøre Tieneste var nogle Piecer, der handlede om Beleiringen udkomne. Da jeg havde som Frivillig været i Classens Have med Liv­ jægerne havde den ene Forfatter paa Prosa, den anden paa Vers, derfor hæderlig nævnet m ig.1) Dette vakte

J) De Piecer, Forf. hentyder til, er: N. T. Bruun, Danmark i Sep­ tember 1807 S. 20:

Vel brændte mangen af en ædel Lue, men ei det Hele havde den antændt; vi Landeværnets D r e v s e n jo har kiendt, som, hvor de største Farer monne true, med Kongens kiække Jægere drog ud, og, anbefalende til Naadens Gud sin Huustro, sine Børn, var overtydet, at hvis han skulde segne i sit Blod,