BispebjergHospital_1913-38

108

denne sygdom. Med hensyn til de opnåede resultater afviger tallene meget fra hinanden i forskellige statistiker; således har Loewenberg, Noah og Scherk ( 1928 ) kun 39 % raske af 203 ptt., medens Elm­ mark ( 1931 ) har 83 % raske uden operation, men ganske vist kun på 45 efterundersøgte ptt. Man kan således slutte, at galdesten­ sygdom trods medicinsk behandling er en alvorlig lidelse med en betydelig dødelighed, og at medicinsk behandling ofte er virkningsløs. 2 ) Operativ behandling: Talrige store materialer foreligger til be­ dømmelse a f risiko og resultater. Alle statistiker viser fra 60—80 % fuldt helbredte a f de efterundersøgte. Mortaliteten svinger i de nyere statistiker omfattende ialt 7000 opererede tilfælde fra 4 . 6 — 10.6 %. Den ret store mortalitet rammer væsentligst ptt. med akute betæn­ delsessymptomer samt ptt. med choledochussten; hos ptt., der ope­ reres udenfor anfald, ligger mortaliteten kun omkring 1 %. Morta­ liteten for større materialer, hvor enten cholecystostomi eller chole- cystectomi er anvendt som normalmetode, er omtrent ens, og ligger som før omtalt, medens recidiverne (dette taget i udvidet forstand omfattende såvel falske som ægte recidiver) er hyppigere hos de stomiopererede. Som årsag til, trods noget hyppigere recidiv hos disse sidste, allige­ vel at foretrække denne operation, hvor tidligere anførte absolute indikationer for ectomi ikke foreligger, har man anført forskellige grunde og da navnlig 2; dels at ectomerede ptt. hyppigt skulde lide af dyspepsi, dels at man ikke burde fjerne et organ, der utvivlsomt opfylder en mission. Wessels og Rovsings undersøgelser over ptt. med galdesten i årene 1918—20 syntes at vise, at disse dyspeptiske symptomer skyldtes achyli, der indtrådte ved cysticusspærring og derfor også ved ectomi, men lignende materialer samlet af Kraft og af Mogens Eenger samt eksperimentelle forsøg på dyr af Ejnar Thomsen og senere af Dahl- tversen tydede ganske herimod. Senere har Sv. Müller 1933 forelagt et efterundersøgt ectomeret galdestenspatientmateriale, som såvel før som efter operationen er nøje udspurgt om dyspepsi. Det drejede sig om 144 patienter, hvor undersøgelserne viste flg.: 57 4- dysp. før 4- dysp. efter operation 46 + - - 4- - — 29 + - - + - 12 -4 - - + - hvoraf man altså kan slutte, at dyspepsi sjældent opstår efter ectomi- operation. Den anden indvending mod at fjerne galdeblæren er på forhånd ganske rimelig. Galdeblæren har nemlig flere funktioner: den op­ samler galden, koncentrerer den, secernerer et slimet sekiet og ende­ lig udtømmer den atter den koncentrerede galde, når der ved for­ døjelsen bliver brug for større mængder af denne. Disse funktioner