BispebjergHospital_1913-38

1 9 2

Dette til Sammenligning med den i Kliniken anvendte Dosering paa op mod 1.5 ctg eller lidt mere. 2 ) ingen Reaktion ved Injektion paa ikke tuberkuløs Patient. Dette er set ved uspecifike Pneumonier. Ved Arthroser kommer der ej heller Reaktion. 3 ) ingen Reaktion paa tuberkuløst inficeret Dyr, naar Focus afspær- res fra Paavirkning. Dette er paavist af Møllgacivd blandt andet ved at fremkalde lokal Tuberkulose paa Kaninøre. 4 ) de stærke Reaktioner kommer ved Behandlingens Begyndelse, naar der findes upaavirket, tuberkuløst Væv, og til Trods for at den injicerede Metalmængde paa det Tidspunkt kun er ringe. Det frem­ hæves da ogsaa fra forskellig Side, at det er paafaldende, at Reak­ tionerne ikke staar i Forhold til den injicerede Mængde Præparat. Under fortsat Behandling, hvor Doserne stiger, aftager Reaktio­ nerne i Størrelse trods forøget Metalmængde, og Erythem, der i særlig Grad skulde staa i Relation til Metalindgiften, findes som Regel aldrig ved de senere Injektioner. 5 ) Fokalreaktionernes Opstaaen i umiddelbar Tilslutning til Injek­ tionerne. De viser sig gennem forøget Antal Rallelyde, hvor der ikke tidligere har været hørt saadanne. Det gælder saaledes i ud­ præget Grad Militærtuberkulose, der ved for kraftig Dosering kan antage et Billede lignende Lungeødem. Endvidere viser Fokalreak- tionerne sig som forøget Expektoration, og ofte findes Svulst og Ømhed af Glandler paa Halsen. 6) det foreliggende anatomiske Grundlag for Tuberkulosen er af­ gørende for Tidspunktet for Reaktionernes Indtræden og for deres Form. Ved friske Processer, exsudative Former, hvor man i umiddel­ bar Tilslutning til Injektionen kan faa en Paavirkning a f Focus, kommer der straks Reaktion i Form af Temperaturstigninger, og hertil knytter der sig saa andre Symptomer som nævnt i Punkt 5 m. il. Ved de aabne Tilfælde ledsaget af Expektoration virker denne afledende, drænerende, hvorved sværere Reaktioner undgaas. Ved mere kroniske Processer karakteriserede ved Bindevævsdan­ nelse kommer Reaktionerne senere, de er ofte sværere, fordi Ex- pektorat-Drænagen mangler for visse Dele af Processen, hvorfor Fjernelsen af Toksiner sker ved Resorption. Det er i saadanne Tilfælde, at man oftest ser det tidligt optræ­ dende Erythem. Men Reaktionerne kommer slet ikke frem, saafremt man ikke anvender en passende Dosering, der kan danne Basis for den nødvendige Diffusion gennem Vævene. Thi som bekendt er det tuberkuløse Væv karfattigt, som det særlig er beskrevet af Tendeloo. Gennem Injektioner i Karrene og senere Røntgenundersøgelse har Thisted og Forf. yderligere demonstreret dette Forhold. Man ser