Kjobenhavn_1914

e t Skilt egentlig kun tegnes til en bestem t Plads. Men altfor ofte m ang le r e th v e rt Begreb om, a t disse Dele bø r tage Hensyn til hve rand re . Meget ofte vil Skiltene he lt dæ kke Husets nederste Etage eller Etager, og m an bø r d a ikke i Skiltene lave en forlo ren A rk itek tu r i Modstrid m ed selve Huset, saa de ttes øv re Del komm e r til a t »svæve i Luften«. Skiltet m aa he lst alene v irke som en Paaskrift p a a Huse t; de t m a a derfor nødig bestaa a f synderlig ande t end Bogstaver, og disse m a a væ re let læselige — K ruseduller e r a ltid en vanskelig Ting, men yndes ganske vist meget til a t dække ov e r Mangel p a a virkelig Smag og Rythmefølelse. Man tæ nk e sig et dundrende m oderne Krusedulleskilt, eller b lo t e t Rococoskilt, p a a e t Hus i k lassisk eller m oderne , streng S til! De frie og lunefulde Slyngninger (enten m an nu k a ld e r dem »Studio«- stil eller BiNDESBøLL-Stil e ller noget tredie) k an egentlig kun føre en uskadelig Tilværelse, hvo r de h a r P lads nok til at væ re ganske uafhæng ige a f Omgivelserne — f. Ex. i Bogdeko ra tion . Paa Bygninger og Møbler v irk e r de opløsende, fordi deres N a tu r e r udenfo r Lov og Konstruk tion . De betegne r Kulm inationen a f en m oderne Periode, som hos os sluttede a f m ed en s tæ rk t personlig Pointe, og denne egner sig ikke til a t efterlignes i en »Skole«. Medens de p la tte Skilte, p a a selve H usm u ren , he lst kun b ø r indeholde Bogstaver, e r de r til Gengæld fortræ ffelig Anvendelse fo r Billedskilte, h vo r disse kan hænges ud fra Muren . Selvfølgelig m a a de ikke rage ud over K ø rebanen , men kun ove r Fortove t, og de r e r ingen fornuftig Mening i a t opre tho lde e t Fo rbud imod dem, hvis Begrundelse e r ufattelig. Frem springende Skilte v irke r bed re vejledende fo r Publikum end p la tte Skilte, og de k an væ re en m a lerisk P ryd i Gadebilledet. Man m indes de gam le Skilte fo r G larm estre , K leinsmede, H andskem age re , K amm agere , og Farvernes lange smeldende Faner. H e r e r et Felt, h v o r F an tasien kunde bo ltre sig. D er e r meget ande t: der e r de gam le Lyg ter, de mange Opstand e re til elektrisk Lys, elektriske Ledninger, Nedgange til underjo rd iske Anlæg, eventuelt underjo rd iske Banestationer, og m aa ske meget vil komm e, vi nu ikke d rømm e r om. Det vil a ltsamm en k ræ v e sin Ret og sin Plads, og det kan a ltsamm en give Lejlighed til Udfoldelse a f god eller slet Smag. Foreløbig e r de r m est Sandsynlighed fo r de t sidste, th i h a r end den gode Smag flere og flere ivrige Kombattan- 90