Kjobenhavn_1914

den nok ogsaa i Provinsbyerne). H v e r Gang jeg nu komm e r forbi, sa a h a r jeg en Følelse af, a t noget godt e r tage t fra mig, og det er ganske givet, a t St. Annæ Plads e r bleven forringet. Dette lille H jø rne hørte med dertil, og selv om Skurene ab so lu t skulde forsvinde, kunde de t have bev a re t og endda udviklet sin Skønhed. Det skulde ikke h a ft G ræsp læne, men behold t sin S tenbro , og i sin inderste Krog under T ræ e rne kunde de t ha ft en S tenbæ nk e ller en lille, lav Brønd*) eller Monument a f a rk itek ton iske Form er som en Obelisk, en Vase eller lignende. D er e r S tede r i Byen, der stadig ligger hen som und e r e t stiltiende Løfte om, a t de r a ldrig skal komm e and e t end D isharm on i ud a f dem . Det gæ lder særlig P ladsen fo ran Kunstmuseet i Sølvgade. Den begynder godt syd fra , med Rosenborg og Observa to riet, som ligger hø jt og frejdigt (medens M ineralogisk Museum og Polyteknisk Læ re an s ta lt dukke r sig saa underlig vanføre). Til den anden Side h a r vi den *) Som f. Ex. den, der nu staar i en Miniaturørken med Plankeværk om foran Klampenborgba- negaarden.

96