Kjobenhavn_1914

øvedes Kritik ove r og forstand ig Kontrol m ed de Monumentmodeller, de r foreslaas udførte, gid m an aldrig lod Tilfældigheder væ re det afgørende m ed H ensyn til Monum enternes Plads, gid m an ufravigeligt lod sund Sans raad e , n aa r det skulde afgøres, om denne eller h in Personlighed var væ rd ig til a t indregistreres mellem de udødelige! E rfaringen v iser im idlertid, a t Forholdene i saa H enseende ikke er, som de bu rde væ re. K ravene, de r stilles, e r fo r sm aa . Her skal gøres et Forsøg p a a a t klarlægge de tte ved Eksempler, ide t vi først ser a t komm e til Enighed om , hvo rledes Grænsen for Retten til den h e r ved rø rte Æ resbev isn ing bø r drages. U tvivlsom t synes det da, a t ikke hve r den, som h a r raget endog r e t hø jt op over sine sam tidige ved udm æ rk ed e Aands- evner og b rug t disse til væ rd ifu ld t Arbejde for L and og Folk, bø r have et Monument til evig Am indelse; skal d e r væ re Mening i a t rejse en Mand eller Kvinde et saad an t, m a a vedkomm endes Livsgerning s taa m ed Følger, de r v irk e r, om end ikke d irek te p a a alle komm ende Slægter, sa a dog Aar- hund red e r igennem — saa længe helst, som S tenen eller Bronzen k an holde. Og denne Gerning m a a væ re en saadan , a t den k an paaskønnes a f de mange og holde den hæd rede Persons Navn i Live. Man m aa ikke lade den Mulighed aaben , a t almindelig civiliserede M ennesker om forholdsvis k o rt Tid skal s ta a over for Monumentet og spørge, hvem dog denne N. N. h a r væ re t, og hv ad h an h a r ud re tte t. Med and re Ord: Før m an re jser et M indesmærke, m a a m an væ re saa sikker som muligt paa, a t et saad an t Spørgsm aal ikke inden føje Tid vil blive frem sa t endogsaa a f Folk, som dog ellers e r nogenlunde godt h jemm e i deres Fæ d re lands Historie. Der k an vel ikke væ re Tvivl om , a t Biskop Fog v a r en b aade læ rd , dygtig og overm aade b rav Mand. Men lige saa u tv iv lsom t e r det, a t hans Navn om k o rt Tid vil væ re en tom L yd fo r saa godt som alle, de r komm e r forbi han s Monum en t ved Holmens Kirke, og det a f den simple G rund , a t han ikke h a r ud re tte t noget, der h a r sa t sig Spor o v e r fo r den almindelige Bevidsthed. Flere Eksempler, pegende i samme Retning, vilde let kunne anføres, m en et e r vel nok. Man vil m aa ske indvende , a t vi, dersom Fo rtiden havde gjort det Princip gæ ldende, som h e r er hæ vde t, ikke vilde h a ft Ryttersta tuen p a a Amalienborg Plads a t glæde os ove r; Frederik den Femte v a r jo i alle M aader en ringere Mand end den nævn te Biskop. Hertil e r a t sige, a t d e r m angen Gang vil væ re