Kjobenhavn_1914

Mulighed for at faa et herligt Resultat ud af sine Dumheder — som naar en fattig Familiefader køber en Lotteriseddel og vinder det store Lod. Og hvem Frederik den Femte var, véd vi jo dog i hvert Fald alle. Men hav de Danmark for saa og saa mange Menneskealdre siden været inde i en Monumentperiode som den, vi nu lever i, vilde vi være bleven belemrede med Billedstøtter a f Tøger Reenberg og Wadskiær, v i, som endnu ikke har haft Raad til at give vor Ærbødighed for S ø ren Kierkegaard og Frederik Pa ludan -M u ller synligt Udtryk. At de r a f og til sæ ttes Monum en t fo r en M and , der ikke bu rde udm æ rk e s paa denne Maade, e r im idlertid ikke nogen første Klasses U lykke. Langt m e re h a r det naturligvis a t betyde, n a a r M onum enterne ikke k an hævde deres Plads ikke alene som god, m en som levedygtig Kunst. H e r m a a da understreges — det bu rde ikke væ re nødvendigt —, a t det ingenlunde e r nok, om A rbejdet fyldestgør de K rav , Sam tiden stiller til et plastisk Kunstvæ rk iAlmindelighed. Vi gaa r ind i en Billedhuggers Væ rksted eller op p aa Udstillingen og se r p a a en Po rtræ tsta tue .