Kjobenhavn_1914

Skamm e! H vo r e r h an ikke frejdig og levende, p ræ ge t af ungdommelig Styrke, na tu rlig t bevæget i listende G ang ! Ikke noget udmæ rke t, m en dog e t Stykke Skulptur, de r h a r en Del a t sige netop i de Omgivelser, hvo ri det e r stillet, og som fortjener a t ses p a a m ed m ere O pmæ rk som hed og Agtelse end den, de r sædvanligt bliver det til Del. Om Busten, d e r er opstillet ved Kast elsvejen til Minde om Døvstumm es agens F o rkæm pe r P .A.Castberg, k an m an fa tte sig i Korthed ; det e r et m aadelig t D ile ttan tp roduk t, der, om det endelig skulde støbes, bu rde væ re t ho ld t inden for Ansta ltens Vægge. Det e r b leven k a ld t et »fordringsløst« Arbejde. H vo r taabeligt! Som om nogen Sinde et Arbejde kunde betegnes som fordringsløst, n a a r det fik Plads ved a lfa r Vej til almindelig Beskuelse! Et Monument e r a l t i d fordrings- fuldt, det fordringsfuldeste a f alt. Den, som ikke m ed Rette k an gøre sig gæ ldende som Ophav til noget betydeligt, skal holde sig tilbage — eller vises tilbage. H an fo rd re r i Følge Sagens N a tu r en O pmæ rksom hed , de r ikke b ø r blive ham til Del. De to nævn te M onum en ter e r im id lertid lidet pre ten tiøse i Sammenligning m ed adskilligt af, hv ad d e r ellers e r bud t os i de senere T ider; det e r da i alt Fald kun Enkeltbilleder, ud førte i ikke meget betydelig S tørrelse. Nej, sa a s la a r Kolossa lvæ rke rne fo ran K unstm usæ e t og ved Rigshospitalet anderledes h a a rd t, h v e rt p a a sin Maade. Dem k a n m an ikke komm e uden om , hvo r gerne m an end vil. Danmark-Monumentet og Mindesmærket for N iels F in ­ sen har iøvrigt foruden de vældige Dimensioner kun det tilfælles, at de begge lider af sørgelige Mangler; disse er for hvert Kunstværks Vedkommende af særlig Oprindelse og Karakter. Det førstnævnte er Udtryk for slap, konventionel Kultur, senil Afmægtighed, helt igennem »sølle«, det andet sært forskruet, hysterisk og uvornt, men præget a f energisk Kunstnerevne og interessant ved en vis Storhed i Synet og den hensynsløse Gaaen paa, der ægger lige saa meget til Undren som til Protest. Man ler ad H asselriis ’ s Monument —det er ikke Harme værd —og harmes over T egners , hvori der er saa meget Talent og Dygtighed, at man maa tage det alvorligt, hvad man saa ellers dømmer om det. Om Finsen- monumentet er der, som bekendt, flere Meninger, om Dan- mark-Monumentet kun en. Maaske er det af alle Kjøbenhavns anseligere Friluftsskulpturer den eneste, hvorom alle,