Kjobenhavn_1914

stens venstre Forben, har man derved vundet en Sjælsej- endom, der aldrig kan mistes. Og saa — det er jo F rederik den S yvende og ingen anden, der rider frem foran Slottet og hilser sit Folk, han i egen Person og ingen anden. Hermed er vel det meste sagt. Men A bsalon ! Det er jo en I ngemannsk Væbner, en Svend Trøst eller saa, ganske køn, men saa inderligubetydelig. Monumentalitet? Nej, se kun, hvor den stejlende Ganger skræver ud med Bagbenene. Hvorfor? Er det formet saadan af kunstneriske Grunde eller ikke snarere af tekniske, for at den tunge Bronzemasse kunde sikres mod at knække sammen over Hestens Koder? Hvorom al Ting er, skønt er det ikke. — Om S allys Monument, Rytterstatuen paa Amalienborg Plads, er det unødvendigt at tale; nok at nævne og til Sammenligning præsentere dette Mesterværk, om hvilket vi jo alle véd, at det kan nævnes i samme Aande- dræt som M arcus A urelius paa Capitol, C olleoni i Venedig, og at dets Dejlighed fremhæves af et Fodstykke, der ikke alene i sine Forhold og Grundformer, men i hver lille Enkelthed søger sin Lige. F rederik den F emte staar jo i de bedst mulige Omgivelser, og det gør flere af vore Monumenter, som HviDTFELDT-Søjlen, N iels J uel , Prinsesse M arie og Digterne foran det kongelige Teater. Men med andre offentlige Mindesmærker, og det ikke de ringeste er der i saa Henseende handlet uforsvarligt; et Par af dem har man endogsaa anbragt eller hegnet saaledes, at Hensigten dermed kunde synes at være den at unddrage dem Offentlighedens Beskuelse. Først og fremmest H.V. B is ­ sens T ycho B rahe og hans T ordenskjold . Den første staar ved Observatoriet, saaledes skjult af Træer og Buske, at det er let forklarligt, at kun de allerfæreste Kjøbenhavnere véd af dens Eksistens. Den anden har man spærret inde i et lille Gaardhjørne ved Holmens Kirke med Jerngitter for; faar man tilfældigvis at vide, at den staar der, og vil se den, maa man helt hen til Gitteret og kige ind mellem Tremmerne. I sin Tid blev det sagt, at dér maatte T ordenskjold anbringes; han var for lille til at gøre sig gældende i friere Omgivelser. Mon der nu til Dags skulde findes et Menneske, der gad spilde Ord paa at gendrive en saadan Taabelighed! — K ristian den F jerdes Statue har man stillet ved Nyboder paa et af Byens mindst befærdede Steder og givet ham en Flagstang i Ryggen, saaSilhouetten kløves efter Længden. Foran Kunst- musæets Hovedindgang staar to Portrætstatuer, H.V. B issen 114