Kjobenhavn_1914

Grev Frljs’ Palæ ved Frederiksholms Kanal. a a rs Bygninger til H im lene. Efterslægtens G aard e r forsvunden, H a r s d o r f f s Løveapo thek ligeledes. I de herlige Gadebilleder p a a Christianshavn og i Am aliegadekvartere t e r de r reve t slemme Flænger. Og hvem ved, h v ad Frem tiden vil bringe a f uhyggelige Overraske lser. Det e r jo ikke i og fo r sig det, a t de r bygges Nyt, der e r fo rke rt. K jøbenhavn skal selvfølgelig have Lov til a t væ re en levende By. Det e r ikke Meningen, a t Nutidens Mennesker ængstelige skal gaa omkring og spørge: »Maa vi væ re her?« Men det, m an kan forlange, e r Respekt for Kjøbenhavns medfød te N a tu r som A rk itek tu rby , a t vi ikke — ofte ganske unødvendigt — gør Vold m od den ved a t berøve den noget væsentligt, h v ad en ten nu dette e r en vis Helhed over en Gade eller Plads, e ller det e r e t enke lt Bygningsværk, frem ragende som A rk itek tu r, h isto risk ved sin Leven m ed i Byens Skæbne gennem G enera tioner, og i K raft a f sin m o num en ta le Stilling e t endnu levende og v irk som t Led a f den sto re fæ lles A rk itek tu ro rgan ism e . Endnu h a r vi — heldigvis — noget a t miste. Men Kjøben- havne rn e skal vide, a t det k a n m istes, a t Byen, fø r vi an e r det, efter e t Par Bankmøder k an s ta a p lynd re t netop for no get a f det væsentlige, de r gør Byen til, hv ad den er. For sent k an vi komm e til a t b ek end e : »Dette e r jo slet ikke Kjø- 119