Kjobenhavn_1914

som muligt i dens oprindelige Skikkelse. Thi vel e r det Monum en ta lbygn ingerne i en By, der p ræ g e r den m onum en talt. Men selv de skal have et kunstnerisk a fstem t Milieu a t leve i, fo r a t kunne trives og udfolde sig i deres fulde Virkninger. Og den alm indelige A rk itek turv irkn ing a f en By, den ubeskrivelige Stemning, den kan eje, e r meget s tæ rk t bestem t a f de, tit m aaske re t almindelige Huse, d e r hegne r Gader, Torve og P ladser — tæ nk blot p a a K ana lpa rtie rne om Slotsholm en . Vis Ligegyldighed p a a dette Punkt, og det vil hjælpe os forbavsende lidt, a t vi endnu h a r Børsen, Ho lmens Kirke og Prinsens Palæ tilbage, n a a r a lt det ande t e r g aae t tab t. N aa r Talen e r om Bevaringen af K jøbenhavn som den virkelige A rk itek tu rby , den endnu er, e r det noget, de r ved rø r e r os alle. Vor Bys S tandardstilling k an kun ho ldes oppe af alle Borgeres Fæ llesfølelse fo r d e n ; m en denne bø r give sig d e t p rak tiske Udslag, a t vi selv ho lder Justits i vo re Gader — baad e n a a r de t e r Monumentalbygninger, d e r trues, og n a a r det gæ lder den borgerlige Bygningskunst. L ad v o r S to lthed ove r og Kæ rlighed til K jøbenhavn som den gam le Kunst- og Ku ltu rby vise sig ved, a t vi ho lde r den i Hævd, og ikke lad e r den yderligere forringes. Vor anden N a tu r —T rangen til det Nye, det m ode rne h a r vi en tilstræ k kelig vid og nyttig Tum leplads fo r i det S to rk jøbenhavn , som b red e r sig p aa den anden Side a f Boulevarderne. Vilh. Lorenzen.