Kjobenhavn_1914

alle de aabne P ladser, den h a r. For én Ting véd m an : a t de r a ldrig m e re bliver aaben Plads, hvo r d e r først e r bygget, m edens Udviklingen ustandselig vil gøre A tten ta te r p a a de a ab ne P ladser, de r findes. Og som det g a a r m ed de aabne P ladser, g a a r det m ed de gam le T ræ e r. Man fa a r dem aldrig igen, n a a r de fø rs t e r falde t for Øksen. Og saad an virkelig sto re T ræ e r som den gam le K astan ie i Gothersgade vokser ikke m e re op i en By som K jøbenhavn. De e r p lan te t den Gang, Byen v a r lille, og un d e r Forhold som i en Landsby . De e r vokset op, fø r Gassen blev kend t, fø r Fab rikssko rstenene forpestede L u ften , fø r nogen tæ nk te p a a a t dække Jo rden m ed Asfalt og Beton. De h ø re r h jemm e i en svunden Tid, og s ta a r nu i den m ode rne By som levende M onum en ter over de Tider, d e r svand t. Og e t for et hugges de bo rt, et fo r e t fæ ldes de a f S torm — de r e r ikke m ange sto re T ræ e r tilbage i Kongens Kjøbenhavn . Vi e r for letsindige m ed v o rt uerstattelige Arvegods a f Pa rk e r og T ræ e r, og skøn t vi stadig ser, h vo r vanskelig t det er a t ho lde p a a det, m an h a r, læ re r vi ikke deraf, som vi bu rde, og vi ud lægger ikke sa a rigeligt m ed aabne P ladser, Pa rk e r og Grønninger i de nye Bydele, a t d e r b liver nok, selv om Udviklingen vil føre m ed sig, a t S tørstede len e fterhaan - den inddrages und e r Bebyggelse, Je rnb an ean læ g og a lt andet, Tiden k ræ v e r Plads for. Det e r vo r »Parkpolitik«, de r e r mangelfuld i Sammenligning m ed and re store B ye rs; det vi h a r , behøve r vi derimod ikke skamm e os ved a t vise frem , det s ta a r ikke tilbage for Gennem snittet, og e r m aaske p ræ ge t a f bed re Sm ag end de fleste Steder. Vedligeholdelsen og Beplantningen a f Byens B lom steranlæg e r som oftest baade sm uk og festlig uden Overdaadighed , som det passe r i vo r smukke, m en jæ vn e By. I de senere A a r h a r ogsaa Byens A ltane r k læ d t sig i Grønt og Blomster, ofte til virkelig P ryd fo r Husene og Gadebilledet, m en B lomsterne h a r rigtignok ogsaa ofte funde t Indpas, h v o r de t v a r bed re a t væ re dem foruden . V idner de t ikke om en lidt uheldig Smag, n a a r et ellers saa væ rd ig t og fo rnem t Hus som R aadhuse t p y n te r sin Altan m ed lidt lyserøde Pelargonier? Og se r det ikke næ rm e s t p a rod isk ud, n a a r Ildgryden , Fagene h a r skænke t, i S tedet for sydende Beg og festlige F lamm er, fyldes m ed Jo rd og tilp lan tes m ed B lom ster som en anden Ja rd in ié re til e t Spise-