Kjobenhavn_1914

domm en og Løgnagtigheden v a r de tre Bygherrer, de r skab te det moderne K jøbenhavn — og endnu daglig a rbe jder p a a dens fuldkomne Underkuelse. Og den urgam le Forbindelse m ed H ave t gik tab t. Ikke i den Fo rstand naturligvis, a t K jøbenhavn ophø rte at væ re en Søkøbstad , tvæ rtim od udviklede dens m a ritim e Trafik sig ganske overordentlig i de samm e Aartier; men Befolkningens intime Fornemm e lse af Have ts Næ rhed , dens Samhørighed m ed det, dens Kærlighed til det, Fæ llesskabet — blev b rud t. Nu , da F lerta lle t a f Byens Indbyggere ikke længere kunde have Søen for Øje, ingen S teder kunde faa Adgang til den, ikke daglig, bevidst eller ubevidst, oplevede den, nu foregik indadtil i deres Sind den samm e grove Omformning som udadtil i Byens Fysiognomi. N aa r undtages de faa , de r direk te e r kny ttede til Havnens Liv, e r der ikke s to rt m ere tilbage a f svundne Tiders Hav -Ind tryk end de tre bølgende L injer i de t kgl. Porcellæn. I den G rad e r H ave t glem t af K jøbenhavnerne, ford i de lod sig udelukke fra det. Men den Dag i Dag h en te r K jøbenhavn sin Næring fra H a vet. Ikke sa a ude lukkende som tidligere, men Byens Eksistens e r endnu , som fø r, afhængig deraf. Hvis F a rten p a a K jøbenhavn kunde tænkes a t dø hen, vilde den selv fra samm e Stund begynde a t sygne. K raften, Rigdommen, Sangen i dens Sjæl (hvor sjæ lden den end lyder) komm er endnu d e rude fra og vilde gøre de t i stadig hø jere Grad, jo friere og fastere Forbindelsen mellem Byen og H ave t blev. I Sivene ved de t b laa Sund blev det Barn fundet, hvis Blod rinde r i vo re Aarer, og selv om de fleste a f os h a r glem t vo r Oprindelse, e r Blodet s tæ rk t nok til, a t ingen k an fornægte den. K jøbenhavn k an formæ le sig m ed H ave t paany , n a a r blot Befolkningen fa a r den Adgang til det, som nu e r den be­ røve t. ^ At sælge Skønheden e r en Økonom i, som hæ vne r sig. At tilintetgøre de Væ rd ier, d e r ikke k an bestemm es efter Maal og Vægt, e r a t k ræ nke Rettigheder og Behov, som før eller siden vil gøre sig stridigt gældende. Een Gang rejst for Alvo r lad e r deres K rav sig ikke m e re pu re afvise, begyndt som en Glød ender de som e t Baal. Det e r til dette, Forskønnelsesforeningen skal bæ re Ved. Gør de t noget, a t K jøbenhavn ikke længer e r fortrolig m ed det Vand, d e r v a r dens Vugge? Kan Byen ikke indad mod 147