Kjobenhavn_1914

gentager sig nogenlunde ens hele Vejen ru n d t, som de da ogsaa m ed lokale Forskelle e r de samm e p a a and re S torbyers G rænseom raader. H e r lugter det og forgaar, m en det er ogsaa h e r de t gror. Man skal indsnuse F o raa re t, som det komm e r ude fra Sjællands gødede M arker m ed en Havvind og b lande r sig m ed Fo rstædernes svangre Lug t; h e r s ta a r de første Følfod mellem M u rb rokker og Affald, k ø rt ud fra det K jøbenhavn, der forsvinder, Solen e r saa stæ rk , Naturens gamle h aa rd fø re Genier sæ tte r h inanden S tævne her. F ra Egnen bag Valby, der for Resten længere ude fo rtsæ tte r sig i et ejendommeligt steppeagtigt T e rræ n m ed Landsbye r og store Gaarde, ub e rø rte som fo r hund rede A ar siden, Gartnerier, Gamle Kjøge Landevej og Valby Fæ lled , som m an ikke m aa komm e paa , for Gud ved hvem , m en hvo r der e r hen rivende , et til Sol, Vind og vilde B lomster overgivet Stykke U rtid og en a f de sto re Reserver i K jøbenhavns um idde lbare Næ rhed ; Roskilde Landevej, bred , lige og plan som et S trygebræ t, b ræmm e t med skabede Popler og tilstøvede Bu rre r, m ed de gamle, sure K roer, K rea tu rtræ kk e re og Damhussø , de to sto re Vejrmøller og H im len, som altid er pragtfuld, skøn t den lille Handelsm and , de r b e fa re r Roskilde Landevej i et sjokkende Enspænderkøre tøj, hænge r og sover i Agestolen uden a t ane det. —F ra Valby søger jeg over de nyanlag te luftige og aabne Passager omkring Gasværks- havnen og Godsbanegaarden ned til Langebro , p a sse re r den og e r et Øjeblik efter i en hel anden Lu ft, K ristianshavns gammelgrønne og lidt indeklem te, m en saa h jæ rtelig t elskvæ rdige A tmosfære. H e r er den sm aastilede , m en fornem m e Tone fra det gam le Kongens K jøbenhavn bevare t, fra den Tid, da Kongen endnu v a r Husbonden i det S tore og anlagde Byer, vandrede om m ed en Alen a fsa t p a a sin Stok. K ristianshavns Vold! Endelig bliver jeg lokal og aktuel. K ristianshavns Vold h a r fornylig væ re t i Aviserne, hvilket næ s ten e r vigtigere end a t eksistere i Virkeligheden. Maa ogsaa jeg m ed en b ram fri Mands hele sædelige Betændelse nedlægge m in lille Protest m od K ristianshavns Volds Ødelæggelse. Jeg stam p e r flere Gange i Jo rden og fo rbyd e r det. N aa ja , den altædende Presse h a r h e r for en Gangs Skyld fa t i noget næ ren de, jeg slu tte r mig gærne, efter a t have e rkend t m in Afmagt, til Tanken om de t gam le Voldpartis Bevarelse. Men bu rde m an ikke først og fremm est fore tage sig noget 154