Kjobenhavn_1914

ves. Nu da m an bygger Lejre for So ldaterne ude i Landet, en udm æ rk e t Foranstaltning, e r Tiden komm en til a t overgive Kastellet som Fæstning, jeg m ene r tage den fra Militære t og give den til Byen. Som Kaserne h a r de t gam le Citadel h a ft sin Tid. Det v a r ingen daarlig Tid; de, de r h a r aftjen t deres Væ rnepligt he r, bev a re r fagrere Minder, end der ellers plejer a t væ re kny tte t til en Kaserne, fra en m un te r So ldatertid i de m e s t stilfulde og na tu rskønne Omgivelser. Jeg h a r selv boet i Fædre landets Pension der mine seks M aaneder og se t de gam le æ rvæ rd ige K aste lsro tter slikke Dug a f Tagstenene i Daggryet, n a a r Reveillen intonerede sine kend te tungsindige, taagede Signaler —, og de t forekom mig, de gamle Rotter m ed de graanede Knebe lsbarte r havde Epau le tter p a a og Un ifo rm skaske tter m ed høje S tru tte r fra Enevæ ldens Tid, men det v a r vist mig, d e r ikke rigtig havde faae t Søvnen gnedet a f Øjnene. H vo r der v a r frodigt og m æ tte t m ed Stemning i de t gamle Kastel, hv e r Krog gem te i sin dunkelgrønne Skygge e t gam melt, køligt, h istorisk M inde ; he r e r Broen over G raven fuldkomm en u fo rand re t, som K ø b k e ma lede den; de hundred- aarige m ajestæ tiske T ræ e r re jse r sig som en stum , løvrig Erstatning for na tiona le U lykker, Kastellet ikke kunde afværge, d e groede, de s ta a r m ed Rigets sande Skæbne i deres folderige, grønne Kapper, fo r hvad de r ud fo lder sig efter sit Væsens Lov og n a a r sin Højde, e r sandt. Skønnere Sted for det unge Mandskabs Uddannelse kunde ikke findes. Jeg véd he ller ikke, hvo rfo r M ilitæret skal nøjes m ed de næ stbedste S teder eller henvises til ørkenøde K aserner m id t i en S to rb y ; men nu e r de jo a ltsaa lagt ud paa L andet, og det Problem e r løst, Kastellet h a r ha ft sin Tid og bø r overgives til civile Fo rm aal, hvo rd an m an saa vil enes om a t beny tte de tte ene- staaende na tiona le Monument uden a t k ræ n k e dets Stil. Bag K ristianshavn e r Omegnen fuld a f Tiltrækning, h e r er F lyvepladsen , Skydebanerne , Amager Fæ lled , den dejlige Vej ud til K astrup , meningsløst forsøm t og m ed en a f Tang og aabne K loaker stinkende S trand , m en alligevel dejlig. Forterne , Skibene i det friske F a rvand ud til Saltholmen, Maagerne, V ildænderne, som ruge r mellem Rørene vis å vis K rud tdepo terne , d e r h v o r uhy re Mængder a f Affald kø res ud fra Byen og ligger og ilter unde r Afgivelsen af, h v ad H e i ­ n e vilde kalde en m ak ab e r Koncert a f Lugte. Udsigten til 156