Kjobenhavn_1914

Ku lturkreds, de r spæ nde r over hele Verden. Muligvis kunde m an blive staaende ved en Restaurering ogTilgængeliggørelse a f D y rehavens endnu eksisterende O ldtidsm inder efter en Plan, d e r næ rm e re kunde d rø fte s ; m en om m an gik videre og rejste f. Eks. en s to r Dysse p a a Erem itagesletten, h v o r den jo vilde tage sig aldeles pragtfuld u d ; om m an gravede en Jæ tte stue ind i en a f Bakkerne i Ulvedalene? Man h a r fly tte t baade en Dysse og en Jæ ttestue ind i Prinsens Palæ, h v o r de tage r sig ilde ud anbrag te mellem M u re ; v a r det da utilladeligt a t flytte and re anselige M indesmæ rker og anbringe dem p a a Steder i Dyrehaven , hvo r de vilde s ta a i na tu rskønne , illuderende Omgivelser? Andre S teder kunde de r uden Skade fo r Dyrehavens Stemning anbringes Opstillinger i Smag m ed »Skansen« i Stockholm , typ iske Billeder fra S tenalderen , Bronce- og Jerna lderen , og vilde nogen indvende, a t de t v a r a t nedværdige Dy rehaven ved Gøgl, sa a kunde m an jo spørge dem, hvad de da i denne Forbindelse m ener om Dyrehavsbak - ken? Vilde det væ re uvidenskabeligt? Ganske sikkert. Men hvad e r egentlig Meningen m ed Arkæologien ? Saa og saa mange Indviede, d e r b e trag te r Museet i Prinsens Palæ som deres egen p riva te Studiesamling? Arkæologiens H en sig te r ikke Arkæologi, den skal tjene til a t re fo rm e re og udvide den historiske Sans hos det brede Folk. Folkemuseet i Lyngby, som Ingen véd, h v o r er, og Ingen ser, bu rde flyttes til Dyrehaven . I samm e Forbindelse komm e r jeg til a t tænke p a a Zoologisk Have, som jeg ikke m ene r behøve r a t flyttes, m en hvo rfo r op re tte r m an ikke de r en særlig Afdeling for no rd isk Fauna i Hagenbecks Stil, en U lvem ark , en U r med Bjørne, Lossen, Jæ rven , Renen i nogenlunde n a tu r tro Omgive lser; desuden passende billedlige Frem stillinger a l Nordens uddøde Fauna, Urokse, Kæmpeh jo rt, M amu th? Det vilde dog give v o r hæderlige, m en fra and re Dy resam linger ikke synderligt forskellige zoologiske H ave et Præg a f Breddegraden. Rejsende fra rom anske Lande v en te r a t se Isbjørne p a a Gaden i K jøbenhavn — de h a r selvfølgelig Ret, det e r o s , d e r h a r glemt, a t vi e r et nord isk Land . I en Tid, hvo r L and eg ræ n ser igen e r ved a t blive flyd end e , hv o r der om redigeres p a a K o rte t for et godt Ord, t ro r jeg, de t vilde betyde noget fo r D anm a rk , om vi m ed alle Midler slog fast, a t vi h ø re r til, h vo r vi ligger, a t vi e r Skand inaver og ønsker a t forblive det. Og nu Myten. Ja , det e r egentlig Ingenting, de t hele e r vist 162