Kjobenhavn_1914

ge Svende Betydning, Lavsforbindelsen hjalp dem frem , Udlande ts Viden blev ogsaa deres, og p a an y h jemm e voxede de lidt efter lidt op til selvsikre Mestre, d e r he rskede m yn digt p a a deres Væ rksteder, hvis hæderlige og gode Arbejde v a r deres Stolthed. Saaledes v a r det, i alt Fald hv o r Forholdene v a r, som de bu rde væ re . Bred og sikker kunde vi da se Smeden C aspar F incke van d re op ad Snirkelgangen i Kristian IV ’s nye, ejendommelige Bygning, Rundetaarn. Kongen brug te h am m e g e t; h an skulde derfo r ogsaa smede G itrene til det nye T aarn , og den sjældent dygtige Smed, de r forøvrig t havde h jemm e i Helsingør — en nok sa a ziinftig By som K jøbenhavn — v idste selvfølgelig godt, hvad han s Arbejde betød. Paa sit G itter fo ran Kristian IV’s Kapel i Roskilde sa tte h an som Indskrift: Caspar Fincke bin ick genant D iser Arbeit bin ick bekant. Men dette G itter e r ogsaa han s M esterstykke. Det viser hans H aandvæ rke rdue lighed og opfindsomme Snille i et helt straa lende Lys. Runde taarns G itter e r kun en svag Afglans a f Roskilde-Gitteret, m en d e r skal dog lægges Mæ rke til, at dets ikke m ind re end 54 Fe lter alle e r forskellige. Tiderne igennem kan der peges paa en Række dygtige Haandværkere i Kjøbenhavn. Da Guldsmed F rederik F abri - tius i 1771 præsenterede Kunstakademiet en af ham som Mesterprøve udført Guld-Elefantorden, tilstaar det »ej nogensinde at have set et fuldkomnere Stykke, da alleting ej alene ere vel anbragte, men endog til sin Skønheds-Formerelse saaledes indrettet, at samme Stykke med største Ret og Billighed udi Juveler-Arbejdet kan fortjene det sande Navn af et fuldkomment Chef d’æuvre.« Og Akademiet har lignende rosende Ord for Brødrene S imon og J ens B røtterups Snedker-Mesterstykker, henholdsvis 1778 og 1784; om det sidste, en Kommode, »forfærdiget efter den engelske Mode«, siger Akademiet, at det »til Dato endnu ikke havde set et Møbel saa fuldkomment i alle Dele.« Den blev købt af Kongen. Og nu i Smedefaget, C aspar F incke maa jo mere henregnes til Helsingør end til Kjøbenhavn. Ja ogsaa i dette Fag er her gode Navne at nævne, men de kan blot ikke sættes i Forbindelse med bestemte Arbejder. Kendes der f.Ex. et eneste Arbejde af den »udmærkede« Smed N iels S ørensen B orum ? 166