Kjobenhavn_1914

C aspar Finckes Jæ rn g itter til den indre Cylinder paa Rundetaarn. hvilke de h a r tilegnet sig ualm indelig Færdighed. Det e r i Overensstemm else h e rm ed , n a a r Hof-Kunstdre jer J. G. S chwartz 1827 om en særlig dygtig Lærling siger, a t h an »lover sig en Kunstne r a f ham«. En Kunstner i Ordets alm indelige Fo rstand tæ n k e r h an ikke p a a ; som vi senere skal se, v a r h an ingen Ven a f K unstakadem ie t i dets Forhold til H aandvæ rke t. Til a t begynde m ed sa a Kunstakadem ie t ikke til H aand væ rket. Da en Guldsmedesvend i 1754 henvendte sig til det med Anmodning om en Rekommendation , svarede de t, »at hans Metier ikke h en hø re r und e r de Kunstnere, som ere indbefattede i dets Fundation«. Men stod det i sin første Tid H aandvæ rk e t fjæ rn t, fo rand redes dette helt ved det Reglement, det fik 1771, d .v .s . i Struensee-Tiden. »Paa det a t den gode Smag og de rigtige G rundsæ tn inger i Tegning iblandt H aandvæ rk e rn e kunde vo rde u d b red t« , beordredes det til a t ind re tte Undervisning i Tegning fo r Lærlingene i de Fag, som u d k ræ v e r Kundskab i Tegning, og til i de samme Fag a t app robe re først Tegningerne til de forekommende Mesterstykke r og d e rp a a M esterstykkerne selv. Kunsten skulde med and re Ord gøre Nytte. D er paalagdes Akadem iet et 169