Kjobenhavn_1914

og venskabelige Vejledning«. H an havde en forunderlig Gave til a t gøre sig forstaaelig , og saa v a r den ivrige og iltre Mand desuden hjæ rtensgod. N aa r h an overraskede sine Eleve r, »Kunsthvalpene«, som h an ka ld te dem , i a t en tre ud af V induet til den bagved Charlo ttenborg liggende botaniske Have, kunde han lade det væ re nok m ed a t sige: »Kom nu blot ikke til Skade«. H an v a r M anden til faderlig a t tage sig a f H aandvæ rk e rn e og til m ed den intellektuelle K ra ft, han besad , »at bibringe dem noget a f sine egne høje Forestillinger om den nødvendige H a rm on i mellem et A rbejdes Idé og Udførelse«. Og han fik m ed alle Datidens bedste H aandvæ r- ke re a t gøre. Det kan ses af Talen, Akademiets Sekretær holdt ved Aarsfesten den 31. Marts 1829 angaaende det nyopførte Kri- stiansborgs indre Udsmykning. Hetsch kaldes her »Slottets Dekoratør«, og der tales med Varme om »den Dannelse, han ved denne Lejlighed har skænket de forskellige Haandværks- klasser, der staa i en nærmere Berørelse med de skønne Kunster«. Og H e tsch ’s Indflydelse vedbliver. Se »det russiske Tekjøkken«, som 1832 udstilles paa Charlottenborg af sex forskellige Blikkenslagere; det er Hetsch, der staar samlende bagved, det er hans Tegninger, Temaskinen, Tepotten o .s .v . er gjorte efter. Og da Kristian VIII, der ser sit Forbillede i Bayerns kunstelskende Konge L udvig I, vil have Kristian IV’s Kapel ved Roskilde Domkirke kunstnerisk udsmykket, er Hetsch levende med og faar Lejlighed til at beskæftige kjøbenhavnske Glarmestre med Glasmalerier. Ejendommeligt er det i det Hele at se, hvorledes Hetsch, da Akademiet i 1823 syntes træt af Haandværkerne, med frejdigt Mod overtager »en Revision og Korrektur af Svende- og Mestertegningerne«, og hvorledes Udstillingerne paa Charlottenborg kom til at indeholde endog mange Haandværks- arbejder. I Begyndelsen sker det lidt fam lende. 1824 kom den unge, dygtige Forgylder P. C. D amborg h jem e fter a t have tilbrag t syv V an d re a a r i Ud lande t; h an e tab le rede sig, H etsch blev en flittig Gæst i han s Væ rksted , og 1825 e r h an Udstiller af en T ræ ly sek rone p aa C ha rlo ttenbo rg ; den opføres i Ka ta logen und e r Rubriken »Bygningskunst«, 1827 e r de r to Kandelab re fra h am u nd e r »Ornamentfaget«, m en saa komm er i 1829 den he lt nye Rubrikoverskrift: »Endvidere findes udstillet a f forskellige Haandvæ rksfag« , de r endelig i 1830 bli- 172