Kjobenhavn_1914

ber L auritz R asmussen i 1853 kom hjem efter i ti A a r at ha­ ve arbejdet i Udlandet, gik til ham i hans mørke Kælder­ værksted og hjalp ham; det var ham, der interesserede sig for Guldsmed A. D ragsteds Uddannelse og med Glæde saa ham etablere sig i 1854, og det var ham, dertraadte raaden- de og vejledende til, da det unge Firma S everin & A ndreas J ensen pippede frem i 1861. H etsch blev aldrig træt a f at la­ de sin altid brændende Kærlighed til Kunsten øve vækken­ de Indflydelse paa alle de dygtige Haandværkere, han mød­ te , men derfor fik han ogsaa den store Indflydelse og den store Betydning. Som en særlig fremtrædende Skikkelse i den her omhandlede Tid maa Hof-Guldsmed J. B. D alhoff nævnes. Efter at være bleven Svend, tænkte han paa at blive Kunstner, og tre i 1829 paa Charlottenborg udstillede Buster a f Prins K ri ­ stian , Prinsesse K aroline A malie ogTHORVALDSENviser hans Evner. Men da han paa sin store Udenlandsrejse i Paris fik Underretning om, at hans Fader, den gamle, vittige Præst paa Falster, var død, og erindrede, hvor bestemt han havde ønsket, at han udelukkende skulde være Haandværker, besluttede han at lade Kunstneren fare. Et Par Handsker, han havde paa, tog han af og kastede bort; det varsom enydre Bekræftelse a f Beslutningen, og senere kom der aldrig Handsker paa hans Hænder. Men Kunstakademiet slap ikke Haandværkeren af Syne, 1836 udtaler det, at det med Opmærksomhed har fulgt »denne Kunstner blandt Haandværkerne«. Under K ristian VIII spillede han da ogsaa en stor Rolle. Han ikke alene udførte en Række fremtrædende Arbejder i ædelt Metal, men støbte bl. a. de store Thorvaldsen- ske Broncefigurer til Nicherne paa begge Sider af Indgangsporten til Kristiansborg og brændte i Ler de store Fronton- grupper til det nævnte Slot og Frue Kirke. Han var saavel kunstnerisk som teknisk begavet. Der var ikke den Teknik, han ikke forstod, med Mod og Begejstring tog han fat paa enhver Opgave, der stilledes ham , ligegyldig hvor stor den var. Men lidt usmageligt var det, at han yndede ligesom altid at vise, at han virkelig var Værkstedets Mand, han indfandt sig ofte ved Forsamlinger og Møder med synlige Tegn paa, hvorfra han kom. Udstyrelsen a f det genopførte K ristiansborg spillede en Rolle i Udviklingen a f det h e r omhand lede Sam arbe jde mellem H a andvæ rk og Kunst. Det gjorde Udsmykningen a f Kri174