Kjobenhavn_1914

hed havde Interesse for eller vilde b idrage til dens Fo rm aals Fremm e, og som dens Fo rm aa l sa ttes »i det Hele« a t v a re tage dansk K unsthaandvæ rks og Kunstindustris In teresser. D er fand t et Samlingsmøde Sted a f alle de i Sagen In te resserede, men det sna re re skæ rpede end ud jævnede M odsæ tningerne, Resultatet blev Skilsmisse, og p a a Landsudstillin- gen i Aarhus 1909 mødte begge Samm enslu tn inger hv e r m ed sin kollektive Udstilling; allerede i 1908 havde den nye Forening holdt en sto r Udstilling i Industriforeningen . Fo r »Skønvirke« kom det som et h a a rd t Slag, a t Fo rm anden , A rkitekt L e u n i n g B o r c h , afgik ved Døden i F eb ru a r 1910, og Udviklingen h a r videre fø rt til, a t de to industrielle Foreninger »Dansk Kunsthaandvæ rk« og »Forening for Kunsthaand- værk« nu s ta a r som en sam le t Fak to r i Kunstens og Haand- væ rke ts Arbejde for ved forenede K ræ fter a t skabe Hygge og Stil i Tidens Hjem. Og det vigtige Spørgsm aal om Ungdommens Oplærelse er særlig oppe. »Det tekniske Selskabs Skole«, de r fo rtsa tte »Det tekniske Institut«, h a r udviklet en voksende kunstindu striel Undervisning, m en ved Siden a f den k an h e r peges p a a endog to Bevægelser, fo r hvilke de r slaas til L yd a f h v e r sin Kunstner. Maler J. M øller -J ensen , Raadhusets D eko ra tø r, de r fra 1901 h a r fo re staae t en Dekorationsskole og fra 1912 med Tilslutning a f dygtige H aandvæ rk sm es te re en Skole fo r K unsthaandvæ rk , ønsker denne Skole konso lidere t og udv idet. H an vil i den bygge p a a Livet. Tegneøvelserne i den fore- g aa ikke efter det døde Gibs, men efter sm uk t Fo rtidsarbe jde i ægte Ma teria le eller efter N a tu rm o tive r, og de r arbej des med Museumsstudier, S tudier efter N a tu ren og Kompositions- øvelser, d e r helst skulde komm e til Udførelse i Fo rsøgsvæ rk steder. I Forskelligt stemm er A rkitekt P. V. J. K lints sam tidige Kamp for en Bygmesterskole overens he rm ed . H an vil gennem Skoler for H aandvæ rk , Væ rkstedssko ler, ikke blo tte Tegneskoler, n a a frem til a t »gengive Bygningshaandvæ r- ke rne deres tab te Evne, Ret og Pligt til selv a t opdy rke Skønheden i deres Arbejder, kultivere de jæ vne Bygninger i By og p a a Land«. Nu, da Lærlingeoplæ relsen ikke længere p a a re tte Maade synes a t kunne ske Fyldest p a a de almindelige Væ rksteder, lægges der h e r Vægt p a a Fo rsøgsvæ rksteder og Væ rkstedssko ler. Der e r m ed and re Ord Bud efter den gam le trad itionsfaste H aandvæ rk e rs Haandfæ rd ighed og Øje, e fter h an s Haand- 180