Kjobenhavn_1914

den og siger bl. a . : »Skulde det saa hænde , a t m an ikke kun de afgøre, om en Mand v a r Kunstner eller H aandvæ rk e r, eller om det viste sig, a t H aandvæ rk e ren v a r bleven Kunstne r og Kunstneren H aandvæ rke r, saa e r det et Tegn paa , a t Tiden e r inde, den vi ventede saa længe.« Jeg tro r nu nok , a t d e r skal ventes lidt endnu. Men sikke rt e r det, a t d e r p a a de h e r nævn te Om raade r e r en ikke ringe Udvikling. Oprindelig stod i »det kongelige Akadem i for de skjønne Kunster« Maleren, Billedhuggeren og A rk itek ten som sk a rp t adsk ilte K unstudøvere , m en allerede F reund hævdede Enheden i Kunsten gennem de forskellige Kunstfag, og den sene re Tid h a r i den Retning m e re end eet p rak tisk Resultat a t pege paa, ligesom den da ogsaa v iser en voksende Tilbøjelighed til a t fo rs taa og dvæle ved de mange forb indende Overgangsled mellem Kunst og H aandvæ rk . DaProfessor J .C .Sn eedo rff 1762 i sin »PatriotiskeTilskuer« ved en tilfældig Begivenhed kom til a t beskæftige sig m ed k jøbenhavnsk H aandvæ rk , v a r h an egentlig i høj G rad fo rund re t he rover. H aandvæ rk blev ikke anse t den Gang. Efter hans Mening v a r H andskem agerne i Randers og G a rverne i Odense de Eneste, de r havde p ræ s te re t et Arbejde, »hvoraf Fremm ede kunde vide, a t der v a r Vindskibelighed i Landet«. Men hvo r langt anderledes e r det ikke blevet nu. Det kjøben- havnske K un sthaandvæ rk s P ræ sta tione r h a r sam le t kun stnerisk Berømmelse om sig. Ved Siden a f vo re to lysende Po rce llænsfab riker s ta a r nu ogsaa Fa jancefabriken Alumin ia m ed sine farverige Arbejder; Byens bekend te Guldsmed e n e r flankeres a f ikke faa betydende Kunstner-Sø lvsm ede ; h e r tilvirkes ypperlige Møbler og p ræ s te re s dygtige Kunst- sm edea rbe jder, ikke a t tale om, a t den gam le Gobelinkunst dy rkes i endog to Væverier. Ja, da den bekend te londonske An tikvarboghand ler T regaskii 1894 sendte 80Eksem p la re r a f den samm e Bog til lige saa mange Bogbindere Verden ove r m ed Anmodning til dem om a t indbinde den som Prøve paa , hv ad den m ode rne Bogbinderkunst fo rm aaede , kom et Eksem p la r til K jøbenhavn, og det a f Bogbinder I mm . P e te r se n ud fø rte Bind vak te Opmæ rksom hed ; det blev i »Studio« om ta lt som »the m ost sensational specimen«. K jøbenhavn e r en By, med hvis K un s th aandvæ rk d e r regnes, og dog e r ikke Alt, som det kunde ønskes. J ohan R ohde siger i sin ovennævn te Artikel om Snedkerm este r L arsen fo r re t a t k a rak te rise re dennes betydningsfulde Glæde ove r det 184