Kjobenhavn_1914

Arbejde, h an u d fø r te ,»a t h an havde den gammeldags Haand- væ rk e rs Glæde ved selve sit Arbejde«. Men dette betyder, a t en saad an Glæde nutildags ikke længere kan betragtes som Regelen, og det komm er, tø r det nok siges, bl. a. af, at den gamle tro fa s te H aandvæ rkskunst, a f hvilken de N aylor - ske Dekorationsfile godt kan be trag tes som et Udslag, ikke længere opøves som før. Der e r g jort ikke lidt for a tfremm e Udviklingen fra H aand væ rk skun s t til K unsthaandvæ rk , og til de t meddelte kan eksempelvis ogsaa føjes, a t Kunstindustrim u see t fra 1901 h a r h a ft en Kunst- h a andvæ rk ssko le i Gang, ledet af Professo r H a n s T egner . Det kunde da synes et tarve lig t Resultat, a t de r a tte r og a tte r ka ldes p a a den gam le H aand væ rk skun s t. Men de t e r næ rm e re beset slet ikke e t daarlig t Resultat. Den gam le H aandvæ rk skun st v a r, som den stadig er, Kunstens Grundlag. Det v a r fra den, Kunsten i sin Tid udskilte sig og til liden Baade fo r de adskilte P a rte r søgte a t gaa ad egne Veje; det e r de rfo r kun na tu rlig t og lykkeligt, a t de t nu erkendes, a t de inderligt træ n g e r til h inanden . H aandvæ rks- kunsten h a r og vil stadig h ave sin stor e Betydning her. Men i en anden Retning e r de t kun e t tarve lig t Resultat, d e r e r blevet n a a et. Den kunstindustrielle Bevægelse skulde opa rbe jde Smagen, skulde i vide Kredse fremkalde Sans fo r Skønhed i Form og Dekoration . Kunstindustrien h a r, som K arl M adsen sk rev i 1887, gaae t sin stæ rke Gang ove r L andene ; m an h a r følt Skam og Ruelse og lovet Bedring. »Men O rdet Kunstindustri e r ikke komm et i Brug, fø r de t ogsaa e r komm e t i Misbrug. Ment som Benævnelse for de t alvorlige Arbejde p a a a t d rage os op a f Fornedrelse bliv e r det jævn lig t beny tte t som Reklame-Etikette for det Gøgl og de Sm agløsheder, de t netop gjæ lder om a t overvinde og forjage«. Og s a a v iser K arl M adsen , hvorledes denne Pseu- do-Kunstindustri som en Syndflod væ ltes ind over os, hvo rledes vi hjemsøges af Affaldet fra hele Udlandets keram iske 185 Sølvsmykke med Stene (Georg Jensen).