Kjobenhavn_1914

franske Indflydelse gjorde sig gæ ldende , u dm æ rk e t godt h avde kunne t hjælpe sig m ed de Byggeemner, L and e t selv kunde yde, og som havde s ta a e t deres Prøve gennem Aar- hund red e r, saa m a a tte vi ogsaa kunne gøre det. Og n a a r de gam le Bygmestre m ed disse Midler havde kunne t skabe Væ rke r, d e r til alle Tider vil gøre sig gæ ldende som god Bygningskunst, saa m a a tte vi søge a t kny tte den b rud te T ra dition d e r og ikke frem tu re i disse Forsøg p a a a t rea lisere uopnaaelige Idea ler, enten de nu v a r græske, italienske eller franske . Paa den M aade kom d e n r ø d e M u r s t e n a tte r til Æ r e og Væ rdighed. Og h e r e r det saa heldigt, a t m edens v o rt L and e r fattigt p a a naturlige Bygningssten, s a a a t det bliver a ltfo r d y rt a t anvende disse i alm indeligt Byggeri, saa e jer vi um aadelige Mængder a f u dm æ rk e t L e r, d e r ved H jæ lp a f den hø jt udviklede Teg lvæ rkstekn ik forvand les til de bedste og sm ukkeste Mursten, de r ove rhovede t findes. Da nu tillige den klassicerende Bygningsmaade, der herhjemme bares oppe af H arsdorff , C. F. H ansen o . fl., efter- haanden var ebbet ud, fordi den ikke indeholdt i sig Spirerne til en Fornyelse og i det hele var for akademisk, d a var det, man begyndte at se sig om efter en mere nærliggende Byggeskik. Allerede B indesbøll , der dog skulde formenes at være særlig klassisk anlagt, har i forskellige Provinsbyer — desværre ikke i Kjøbenhavn — bygget en Del offentlige Bygninger af røde Mursten, forøvrigt uden noget særligt ejendommeligt Præg. Ogsaa C hristian H ansen , der i Athen har bygget den skønne Universitetsbygning af pentelisk Marmor i græsk Stil, indsaa, at han i den nordiske Luft maatte holde sig ved Jorden. Han har bygget Kommunehospitalet, Observatoriet og Zoologisk Museum, hver for sig gode Bygninger, men jeg synes, man kan se paa dem, at han i Virkeligheden ikke holdt af Murstenen som Byggeemne (som Lærer paa Akademiet sagde han til de Unge: »De maa vælge hvilken Stil, De vil, til deres Bygningsopgaver, men der er kun én, der duer: den græske!«). Selv H etsch forsøgte i den katholske Kirke i Bredgade at anvende røde Mursten i en italiensk-ro- mansk Stil. M eldahl gav i Blindeinstituttet (1858) en udmærket Prøve paa, hvor godt danske Herregaardsformer lader sig overføre til en moderne Bygning. Desværre forlod han snart denne Retning, det var og blev den italienske Renæssance, der havde hans Hjerte. D et v a r egentlig først H e r h o l d t , de r he lt ævnede a t fo rm e 26