Kjobenhavn_1914

Massevirkning. I N a tionalbanken , Grøns Pakhus ved H o lm ens K ana l og P akhuse t ved Sukkerhuse t Phønix ved Knip- pelsbro , i m ange Privatbygninger, m en navnlig i K jøben h avns gam le B anegaard m ed dertil hø rende Bygninger ud v ik ler h a n sin Stil videre. —Man k an sige, denne Stil e r i fo r høj G rad p a av irk e t a f no rd ita liensk A rk itek tur, m en den e r bearbe jde t og læm pe t e fter hjemlige Forhold. Og n a a r m an se r sam tidige Væ rk e r a f uden landske A rk itek ter, d e r og saa h a r søgt italienske Forbilleder, bliver m an s laae t a f den jæ vn e Naturlighed , den usvigelige Takt, den Følelse fo r Mate ria le ts re tte Anvendelse og fo r He lheden i det Yd re, d e r k om m e r frem i H e rho ld ts Bygninger, og som de Andre i Reglen mangler. I Tysk land isæ r frem b rag tes, navnlig e fte r Krigen i 1870, en uhy re Mængde a f M u rsten sa rk itek tu r i den tunge, triste Stil, som Fo rfa tte ren S c h u l z e -N a u m b u r g m ed Rette ka ld te »Tugthusstil«. Den e r vi dog heldigvis b leve t fo rskaanede for, ta k k e t væ re H erho ld ts og han s E leve rs s tø rre Kultur. At paav ise en direk te Udviklingslinie fra H e rho ld ts og ned e fter til vo re Dages A rk itek tu r vil ikke væ re let og m a a væ re fo rbeho ld t F rem tidens Kunsth istorikere — det ligger i h v e rt Fald ganske udenfo r denne Skitses Ramme. Men m an k an dog ta le om , a t H e rho ld t h a r danne t Skole, og a t m o de rne dan sk A rk itek tu r, m ed alle Forskelligheder, dog h a r visse fælles T ræk ; — det p a a s ta a r uden landske A rk itek te r, og b aad e ved S am ta le r m ed mange a f disse og ved a t læse Betragtninger over dansk Bygningskunst i fremm ede , isæ r tyske , T idsskrifter h a r jeg ofte faae t dette bek ræ fte t. H e rho ld t v a r ikke nogen særlig impulsiv e ller rom an tisk N a tu r, m en v a r som A rk itek t først og fremm es t R e a l i s t , tog Opgaverne ganske jæ v n t og form ede sine Bygninger m ed en samvittighedsfuld Bygmesters H ensyn tagen ogsaa til alle p rak tiske Krav. H erho ld ts Elever, og deres Elever igen lige op til de yng re og yngste h a r tag e t i Arv fra den gam le M e s te r: h an s Kæ rlighed til og kloge Anvendelse a f M aterialet og han s k o n s truk tive Sans, h an s Afsky fo r de t affek terte og p ra lende og h an s Pointering a f det jævne , det nyttige og — det na tiona le . — »Den danske Retning« blev denne A rk itek tu r i sin Tid benævn t, undertiden m ed en lidt spo ttende Biklang. Thi d e r fand tes som næ vn t A rk itek ter, de r h avde he lt and re Fo re stillinger om , hvo rledes dansk Bygningskunst skulde for-