Kjobenhavn_1914

indo rdn e r sig fint og na tu rlig t i det sam lede Billede, noget d e r — som vi senere skal se — desvæ rre kun e r a ltfo r sjæ lden t i k jøbenhavnske G ader og Torve. — Der e r fo r Tiden ved a t vokse frem h e r h jemm e en s to r Beundring fo r ny e re ty sk Bygningskunst a f den MESSEL’ske Retning (berøm t Berline r A rk itek t 1909). Man h a r ogsaa g jort enkelte Forsøg p a a a t efterligne han s Stil i K jøbenhavn, hv ad d e r ikke e r faldet heldigt ud. -— »Sie h ab en j a auch »gemesselt««, sagde en ty sk A rkitekt, d e r e r en Ven a f dansk Bygningskunst, til mig — »dass w ed e r durfen noch b rau ch en Sie«! Nej, vi skal ikke efterligne ty sk Byggeskik, m en trøstig arbe jde v idere i v o r S træben efter a t skabe en d a n s k p a a Grundlag a f vo re gam le Overleveringer. — En Mand som C lemmensen ligner i sin Opfattelse a f A rk itek tu r Messel en Del og e r fu ldkom m en s a a overlegen som denne. Og p a a Grund a f h an s Tilknytn ing til gamm el k jøbenhavnsk Byggemaade e r de t ad skilligt sundere og na tu rlige re a t følge C lemmensen end Messel, hvis Aand e r og bliver os fremm ed . (Forøvrigt sky lder vi ogsaa Clemmensen m ange sm ukke Murstensbygninger, saa ledes K irken i Fo rhaabn ingsho lm s Allé m ed omliggende Bygninger). Men trod s d e t, a t en frem ragende A rk itek t som Clemm ensen og and re e fter h am saa ledes h a r vist os de Veje, vi b ø r følge ved Udformningen a f P u d s -A r k i t e k t u r , og skøn t vi naturligvis ofte, n a a r det gæ lder om a t tage H ensyn til fo rh aand envæ rend e gam le Bygninger e. 1., bø r beny tte denne, e r de r ikke Tvivl om, a t det er M u r s t e n s a r k i t e k t u r e n , de r b ø r væ re den he rskende h e r i L andet, og det b aad e a f æstetiske, k limatiske og tekniske Grunde. Med Kalkpudsen sk ju ler m an Konstruk tionen og skabe r en M a s k e , som k an væ re tilta lende i sin Form , m en som de r dog e r noget »forlorent« ved. (N aar Pudsfladerne f. Eks. ved F rostens Indflydelse rev n e r e ller fa lde r ned, og det nøgne M u rvæ rk titte r frem , fa a r m an en pinlig Følelse heraf). Fornyelsen , L ive t i dansk Bygningskunst, skal den gode h aand s trøgne M ursten bringe os, og d e n giver sig ikke ud fo r andet, end h v ad den e r; den tilfredsstiller baade Skønhedsk rave t og de tekn iske Fo rd ringe r; den p a sse r til vo rt K lima og — fo rhaaben tlig — til v o r Folkeejendommelighed , jæ v n og ukunstle t, som den er. At Mo tiver f ra kj øbenhavnsk Puds a rk itek tu r forøv rig t k an overføres til en Bygning a f Mursten og na tu rlig Sten, afgiver 34