Kjobenhavn_1914

Kjøbenhavn tages Hensyn til Arkitekturen i de gamle Bygninger, som for den kyndige taler deres eget stilfærdige Sprog om en Kultur, der var finere end vor. Hvis man havde Øje for dette, vilde man ikke kunne begaa en saadan Uhyrlighed som den nye Bygning i Landemærket, dette fremmedartede Misfoster af Cement, Jern og Glas, der omtrent har ødelagt det smukke Gadebillede medTrinitatis Kirke og Run- detaarn i Baggrunden. Hvor uendelig lidt Forstaaelse for den særlig kjøbenhavnske Arkitektur har man ikke ogsaa haft ved Bebyggelsen af det nye Christian IX Gade Kvarter; alle disse prunkende Bygninger er trods deres rige Udstyrelse tomme for virkelig arkitektoniske Tanker og saa fjærnt som muligt fra det, de burde udtrykke. Et talende Eksempel paa, hvor liden Interesse der, selv i de dannede Kredse, er for det gamle, ses ret af en Begivenhed, der nylig er fuldbyrdet, idet et af de gamle Patricierhuse i Amaliegade af sin adelige Ejer er givet til Pris for Byggespekulationen. Det blev nedrevet til Grunden, et nyt opført til Gaden ogmedenFabriksbygningiGaarden. Og hvorledes er saa det nye, der er kommet i Stedet? Har man haft en tvingende Følelse af Forpligtelse til i denne fornemme Gade at benytte de bedste forhaandenværende Kræfter forat sætte et værdigt nyt Hus i Stedet? Ja, man har aabenbart haft en ærlig Vilje til at ofre noget herpaa, thi Facaden med dens Granitkvadre og Sandstenspilastre m. m. har kostet en Masse Penge. Men de er spildte: ved Siden af de gamle fornemme Huse virker dette som en højrøstet Praler i dannet Selskab. Denne Opstabling af kostbare Materialer har intet med Arkitektur at gøre, saa raat og saa misforstaaet det hele er. At vor Adel og andre Rigmænd, der ejer Ejendommene i Amaliegade, ikke har følt, at »noblesse oblige«, og har sluttet sig sammen om at forhindre dette Indgreb i Kvarterets Fred — det er noget af det uhyggeligste ved Sagen. Det viser ret, hvor stor den herskende Utryghed i Virkeligheden er, og at vore smukkeste Bygninger, den Dag deres Ejere ser deres Fordel ved det, vil forsvinde, og — hvad faar vi i Stedet? — Ja, saaledes kunde man blive længe ved, men for ikke at slutte denne lille Afhandling i altfor mørk en Tonart, vil jeg minde om, at der med Hensyn til et bedre Byggesæt og virkelig Sans for Gadearkitekturen dog er mange Lyspunkter at notere. — U lrik P lesners »Aa- huse«, hvor han — for første Gang i Nutiden, kan man gerne