Kjobenhavn_1914

interesseret i, at de Private, der ejer Arealer til Udstykning, bestemmer, hvorledes de private Beboelsesgader skal gaa, og deres Grunde skal udstykkes, a t Bygherren bestemmer, hvad hans Grund og Hus skal bruges til og vælger den Arkitekt, han har Tiltro til, og endelig, a t Arkitekten søger den Løsning, som bedst passer efter de givne Fordringer — alt indenfor de nødvendigste hygiejniske og tekniske Grænser. Hver især bør have en Bestemmelsesret indenfor visse Grænser og et deraf følgende Ansvar, og Enheden bør fremkomme ad naturlig og frivillig Vej. En Arkitekt vil kunne tænke sig tusinde andre Maader at bygge paa end de, der er patenterede i Kommunalbestyrelsens Lovforslag, og den, han vilde foretrække i det Tilfælde, han netop havde med at gøre, vilde i 99 a f 100 Tilfælde vise sig at være forbudt uden gyldig Grund. D er k an nok g iv e s e n k e lt e n o g e n lu n d e a lm e n g y ld ig e h y g ie jn is k e og t e k n is k e R eg ler , m en a lm e n g y ld ig e k u n s t n e r i s k e R eg ler k a n ik k e g iv e s , h v e r t T ilfæ ld e h a r s in e . D e t er F o r sk e lle n m e llem K u n s t og V id e n sk a b . Det eneste, man kan gøre, er at søge den almindelige Forstaaelse a f Kunst fremmet, saa at de Byggende a f sig selv bygger smukt, og i øvrigt lade et alsidigt sammensat Udvalg af Kunsttorstandige forkaste, hvad der er under et vist Lavmaal. Det er ikke nok, som nu, at sikre et jevnt kedsommeligt Præg over hele Byen. I Kvarterer, hvor et kunstnerisk Udvalg hidtil undtagelsesvis har virket, har det vel ikke kunnet foranledige, at alle Husene blev Mesterværker, men det almindelige Niveau er blevet hævet betydeligt og Rædselsfuldhederne er blevet sjeldnere. L e jehuset. Det, der trænger til at forbedres ved Lejehusene, er først og fremmest Gaardene. Det er ingen Naturnødvendighed, at de behøver at være saa elendige, som de nu i Almindelighed er. Der findes Eksempler paa Gaarde, der kan staa paa Højde med det bedste, der er frembragt af Arkitektur i andre Retninger (Raadhusets aabne Gaard, Gaardene i Abel-Kathrines- og Soldenfeldtsstiftelse, i Vartov, Alderdomshjemmet i Guldbergsgade, Regensen, i Prinsens Palæ og Koncertpalæet). G a a r d b e b y g g e ls e n g iv e r u dm æ r k ed e B e t in g e ls e r for sm u k , h y g g e lig , h y g i e j n is k og ø k o n om is k B e b y g g e ls e og er a n v e n d t p a a u dm æ r k e t M a ad e o v e r a l t i V erden . Man kan se den i gamle engelske Collegier og moderne Havebyer, i Stiftelser i Holland og »Hofe« (som »Fuchtings 50