Kjobenhavn_1914

den, om man vil have gennemgaaende Forhave eller eventuelt rykke Huset helt tilbage til Bagskellet, saa man laver et Dobbelt-Hus ved at bygge sammen med denne Nabo, man kan bygge parallelt med Gaden eller skraat, hvadenten det nu er for at faa Huset parallelt med en anden Gade (f. Eks. Frk. Adlers Skole paa Dosseringen), med et Sideskel for at faa bedre Udsigt langs Gaden (Lejehus i Toldbodgade), eller en bedre Inddeling af Grunden (Kunstkritikeren Wanschers Hus i Hellerup). Der er en Rigdom af Løsninger, det vil blive muligt at vælge imellem efter disse Regler, og selv en B e b y g g e ls e e f t e r en s a m l e t P lan v il der in t e t væ r e t il H in d e r fo r at s ik r e v e d S e r v i t u t t e r i F o r b in d e ls e m ed G a d ep la n e n , h v o r der er C h an ce r fo r a t g e n n em fø r e d en p a a f y l d e s t g ø r e n d e M aad e . I gamle Dage, hvor man ikke kendte vore slaviske Byggelove, byggede man friere end nu, og Resultatet blev ikke daarligere i arkitektonisk Henseende, saa kan man tilfredsstille de hygiejniske Fordringer ved mere plastisk-arkitektoniske Regler, kan det vel ikke siges at være noget stort Offer, om alle s y n lig e G a v le og Bagm u re t il G en gæ ld fo r la n g e s u d fø r t som a n d en Ydermur, og a ll e B y g n in g e r b liv e r u n d e r k a s t e t e t k u n s t n e r is k S k øn , der selvfølgelig altid vil optræde varsomt. Færdselsleddene. Efter at vi nu har set paa den vigtige Del af Byplanlægningen, som vedrører Boligen, skal vi gaa over til at omtale Færdselsleddene. Gaderne kan være beregnet for gennemgaaende Trafik, Lysttrafik eller for blot at give Adgang til Husene. Det er ikke alene med Hensyn til Gadebredden, der er forskellige Fordringer til de forskellige Slags Gader, men ogsaa med Hensyn til Profil, Krumning, Stigning og Bebyggelsen ved den. Ligesom det kendte Lommeværktøj, der skal kunne bruges til alt, ikke er velegnet til noget, saaledes duer det heller ikke at ville lave Veje, som kan bruges til alt. Som hver Slags Værktøj maa have sin Form, maa hver Slags Vej ogsaa have sin. Ligesom Landets Vejnet kan inddeles i Landeveje, der forbinder Købstæderne, Sogneveje, der forbinder Landsbyerne, og private Veje, som giver Adgang til de enkelte Gaar- de eller mindre Samlinger af Huse, saaledes har Kjøbenhavn ogsaa sine Hovedtrafikaarer, der forbinder den med de omliggende Byer: Helsingør,Hillerød,Roskilde,KjøgeogDragør, sine lokale Trafikaarer, der forbinder de forskellige Bydele 56