Kjobenhavn_1914

Kanalgader. Kanalgader burde ogsaa anvendes i langt højere Grad, end Tilfældet er nu. Foruden Christianshavns har vi nu kun Nyhavn og Kanalen omkring Slotsholmen, medens mange, der fandtes i ældre Tid, er blevet tilkastede, f. Eks. Holmens Kanal, Børsgraven, Proviantgaarden samt Ladegaardsaaen. Det er jo nok Udviklingens Gang mange Steder, hvor Trafikken vokser, men selvom de ikke alle kan bevares, saa kan man som i Chr. IV’s Dage lave nye, hvor Forholdene taler for det. Faa Byer egner sig vel bedre dertil end Kjøbenhavn mod Søsiden, hvor der er meget lavt Vand at fylde op. I Stedet for at opfylde det Hele og at lave den ene kedelige Gade efter den anden, som ved Islandskrygge, kunde man f. Eks. lade hveranden blive Kanal og lade Husene mod denne faa Adgang til Gaden enten ved en selvstændig Indkørsel fra den, ved at der ved Servitut sikredes Passage gennem Forhusets Port, eller ved at For- og Baghus opførtes som én Ejendom. Med lidt Aabning i Bebyggelsen til en beplantet Gaard eller Have, vilde Træer og Grønt kunne hænge udover Vandet og sammen med Bebyggelsen speile sig i Vandet, saa der fremkom nydelige Gadebilleder. Sørges der for lidt Gennemløb i Kanalerne, vil de — nu, hvor Kloakerne føres langt ud i Sundet — kunne virke mindst ligesaa godt i hygiejnisk Henseende som almindelige Gader. Man sparer en Del Opfyldning derved og kan ovenikøbet vinde Fyld fra Kanalerne, man faar bedre Lys til Kældrene mod Kanalerne og vinder endda Nytten af den direkte Adgang for mindre Skibe til Pakhuse, eller ialtfald for Lystbaade til Ejendommene. Der kunde være meget endnu at omtale, f. Eks. de saa- kaldte Udsigts- eller Panoramaveje (som de kan ses ved Rom, Firenze og Genua), Pladsers ogTorves Ordning—Alleer, Bygningers Placering og Udformning i Forhold til Gadeperspektivet — og meget mere. Jeg skal dog indskrænke mig til Hovedprincipperne for Byplanlægningen — saavel de skrevne som de uskrevne Love, og til Slut kun omtale Hovedregelen, der bør være gældende ved Projekteringen af nye Gade- og Byanlæg. Det er ikke nok, som hidtil, at nøjes med at bestemme en vis minimal Gadebredde og den maximale Bebyggelse paa hver Grund; derved fremkommer den ensformige, slavisk gennemførte Bebyggelse, som kun er altfor godt kendt, og som man kan betegne som ^Byggelovsarkitektur«. I en Gade 75