Kjobenhavn_1914

imod Gaden. Derved opnaas en velgørende Afveksling i Gadebilledet, og der kan blive Plads til fornøjelige Ting som et Par Træer, et Espalier, Fritrapper og Bislag, som ellers vanskeligt faar Plads uden at »spænde Ben« for Gadens Mennesker. At skyde en Bygning frem foran Gadelinien, er en meget vanskeligere Sag, om det skal faa nogen smuk Virkning. Det gøres maaske morsommere i smalle og krogede Gader end i brede og lige, men i vore Dage vil Byggelovene næppe tillade synderligt i den Retning, og man er træg med at benytte kunstnerisk Bistand ved Dispensationer. I gamle Byer kan man dog se Fremspring af Husene, som man glæder sig meget ved; saavidt jeg mindes, har man bl. a. saadan noget i Viborg. Spørgsmaalet er til en vis Grad blevet aktuelt v ed , at de engelske Karnapper i de seneste Aar er komne paa Mode, enten »fodside«, helt nede fra Jorden, eller fra 1ste Sal opefter. De sidste har den økonomiske Fordel for Bygherren, at han uden Vederlag kan indtage nogle Kvadratalen af Gadens Plads. Men i Gadebilledet er deresVær- di mere tvivlsom. De kan forvirre dets Helhed og gøre Husenes Facader urolige. Aabne Balkoner kan virke godt; de ligesom sætter Husenes Indre i Rapport til Gaden. Desværre kan man i vort blæsende Klima kun sjeldent opholde sig paa dem. Smaa Balkoner med Blomster udenfor Vinduerne ser nydelige ud, men forudsætter som Regel, atVinduerne aab- nes indad, og de fleste foretrækker det modsatte for under vor lange Vinter at kunne have Blomsterne inde i Vindueskarmene. Vel anbragte Pilastre klæder oftest en Facade godt, naar Vinduerne levner Plads til, at de kan anbringes i tilstrækkelig simple og store Proportioner. Kraftigt udladende, energisk profilerede Gesimser klæder som oftest baade Gaden og Husene og unødvendiggør megen anden Pynt. Et andet Spørgsmaal bliver Husenes Højde og indbyrdes Proportioner. Naturligvis kan ikke alle Huse være lige høje, og det vilde slet ikke virke ilde i Gadebilledet, om enkelte Huse var belydeligt højere end andre, naar man blot forskaanes for Synet af de nøgne Brandgavle, som f. Eks. den i Frederiksgade Nr. 21; man begriber ikke, hvorledes den nogensinde er bleven tilladt, den virker jo som en Skamplet paa vort smukke Amalienborg. At alle Gesimser skal løbe i en Linie, kan ikke forlanges; der maa ogsaa være Spillerum for Gavlformer o. a.; men det vilde sikkert virke har- 82