CarlBernhard_1895

! 03

lertid Svar. Det er sandelig ikke nok, at en Læ rer kan sine Ting, der maa være Noget ved hans ud­ vortes Personlighed, hansOptræden, der gør et godt og behageligt Indtryk paa Eleven. Skoledrenge skulle lyde; men de skulle ikke lyde uvilligt; de skulle være flittige; men Fliden skal være baaren af Lyst. Vel har nu St. Aubains Læ rere ikke hørt til de daarligste; men mærke vi os dem, der stod i nærmest Forhold til hans aandelige Behov, da faa vi ikke noget til­ talende Indtryk. Hans Læ rer i Dansk var saaledes den affekterte Patriot Frederik Høgh-Guldberg, hvis pe­ dantiske Læremethode og Foredrag er tilstrækkelig kendt af J. L . Heibergs vittige Persiflage. Hans Læ rer i Historie var H. A. Kofod , hvis «Udtog af Verdenshistorien» man med en vis Rædsel erindrer fra sin egen Skoletid. Derpaa Lærerne i de klassiske Sp rog: den stive, regelrette, gemytløse Rektor Nissen og den noksom bekendte Dr. Meisling , denne mærke­ lige Forening af legemlig Vanheldethed, Skidenfærdig­ hed og aandelig Livlighed. Ligeoverfor de Elever, der ikke straks kunde forstaa eller ^kke vare hurtige Hoveder, var Meisling utaalmodig og drillesyg; senere er han bleven bekendt som H. C. Andersens Plage- aand. — Hvorledes skulde den lille St. Aubain lære Noget af saadanne Mænd, navnlig maatte Meisling indgyde den halvvoksne Dreng, der kom fra et Hus, hvor der herskede en urban og elegant Tone, e'n sand