CarlBernhard_1895
3
Selv en saa frugtbar og ingenlunde talentløs Forfatter som Laurids Kruse, der f. Eks. i «Faddergaven» (Nyt- aarsgaven «Eros» 1803) med Hensyn til Foredrag, Diktion og Skildring af Personligheder havde vist saa megen Evne til at behandle det novellistiske Familie billede, slog senere, da Strømmen gik i en anden Retning, over i den romantiske Genre, brugte tyske Forbilleder (Lafontaine og Hoffmann), skildrede pro blematiske og sære Skikkelser (Tante Agathe), og i sin store Novelle «Deodats Fødsel» (hvormed han paa en vis Maade tog Afsked med Danmark og over flyttede til Tyskland) gav en saadan Blanding af ro- mantisk-sentimental Overspændthed og plat-rationel For klaring af Gaadernes Løsning til Bedste, at man ikke véd, hvorhen man skal føre denne Bastard af to ganske forskellige Smagsretninger. Heltinden i «Deo- dat» lever i den sværmende Tanke, at hun er en Dødnings Brud; i denne Sindstilstand bliver hun be- svangret af en Bedrager, som har vist sig for hende i den Afdødes Skikkelse. Af alt dette kunde der laves en meget komisk Fortælling; men Forfatteren vil ikke desto mindre have, at man skal tage hans Helt og Heltinde højtideligt. Imidlertid læste Publikum Lafontaine , der nu be gyndte at blive gammel og forfaldt til Manér, og Clauren, der svømmede over af Følsomhed og Unatur. Det var for at bøde paa denne usunde og
Made with FlippingBook