CarlBernhard_1895

3

Selv en saa frugtbar og ingenlunde talentløs Forfatter som Laurids Kruse, der f. Eks. i «Faddergaven» (Nyt- aarsgaven «Eros» 1803) med Hensyn til Foredrag, Diktion og Skildring af Personligheder havde vist saa megen Evne til at behandle det novellistiske Familie­ billede, slog senere, da Strømmen gik i en anden Retning, over i den romantiske Genre, brugte tyske Forbilleder (Lafontaine og Hoffmann), skildrede pro­ blematiske og sære Skikkelser (Tante Agathe), og i sin store Novelle «Deodats Fødsel» (hvormed han paa en vis Maade tog Afsked med Danmark og over­ flyttede til Tyskland) gav en saadan Blanding af ro- mantisk-sentimental Overspændthed og plat-rationel For­ klaring af Gaadernes Løsning til Bedste, at man ikke véd, hvorhen man skal føre denne Bastard af to ganske forskellige Smagsretninger. Heltinden i «Deo- dat» lever i den sværmende Tanke, at hun er en Dødnings Brud; i denne Sindstilstand bliver hun be- svangret af en Bedrager, som har vist sig for hende i den Afdødes Skikkelse. Af alt dette kunde der laves en meget komisk Fortælling; men Forfatteren vil ikke desto mindre have, at man skal tage hans Helt og Heltinde højtideligt. Imidlertid læste Publikum Lafontaine , der nu be­ gyndte at blive gammel og forfaldt til Manér, og Clauren, der svømmede over af Følsomhed og Unatur. Det var for at bøde paa denne usunde og